Del : SMS
Berlingske Business

Ny undersøgelse: Det her går boligkøbere mest op i

Boligkøb
I en ny undersøgelse har Realkredit Danmark spurgt danskerne, hvad de prioriterer højest, når de skal købe ny bolig. Foto:

Når boligjagten går i gang, har de fleste en lang liste med ønsker, der helst skal gå op i en højere enhed. Men er det kort afstand til skole, arbejde, venner og familie, de kulturelle tilbud i området, naturen, prisen eller noget helt andet, der vægter højest hos boligkøberne? En ny undersøgelse giver svaret her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan være svært at få opfyldt alle sine ønsker, når drømmeboligen skal findes. Ofte må man gå på kompromis med flere af sine krav, da pengepungen sætter en naturlig grænse for, hvad der er muligt.  Derfor er det en god idé at have styr på sine prioriteter, så der kan sættes flueben ved de vigtigste punkter på ønskelisten.

q

Hvordan den ser ud, er naturligvis individuelt, men en lang række punkter går ifølge realkreditselskabet Realkredit Danmark (RD) igen hos de fleste boligkøbere. Det er blandt andet faktorer som pris, beliggenhed i forhold til job, familie, skole og fritidsaktiviteter, nem adgang til kollektiv transport, natur og sikkerheden i området.

I en ny undersøgelse, som analysefirmaet Yougov har foretaget for RD, er et repræsentativt udsnit af danskerne blevet spurgt, hvilke faktorer der er vigtigst for deres valg af bolig. De måtte vælge op til tre ud af ti svarmuligheder. Lidt over halvdelen har peget på prisen som en vigtig faktor i undersøgelsen.

Artiklen fortsætter under billedet
Ønskeliste 1

»Det er næppe en overraskelse for nogen, at boligens prisniveau er en altafgørende parameter i boligvalget, og det er den parameter, der giver baghjul til alle andre prioriteter,« siger cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig, der har analyseret tallene.

Boligpriser

Han er faktisk overraske over, at det ikke er en langt større andel, der nævner prisen.

»Måske kan det hænge sammen med, at der for nogle ikke skeles til prisen i første omgang. I stedet skal der være nogle andre kardinalpunkter opfyldt, før man overhovedet bruger tid på at koncentrere sig om næste afgørende skridt i forhold til, om økonomien er solid nok til boligkøb,« siger cheføkonomen.

På andenpladsen over de faktorer, flest prioriterer ved et boligkøb, er afstanden til arbejdspladsen – hvilket omkring en tredjedel har peget på.

Villakvarter

»Det giver næsten også sig selv, da denne parameter har stor indvirkning på, hvordan man får praktikken i hverdagen til at gå bedst muligt op,« påpeger Christian Hilligsøe Heinig.

Også ønsket om at være tæt på venner og familie står højt på listen for omkring 30 pct.

Mens de tre øverste prioriteter ikke er så overraskende, kommer det nok bag på flere, at naturen i området kiler sig ind på fjerdepladsen.

Førstegangskøbere presses af små investorer

»Selvom det for mange helt sikkert vil være et plus i bogen, kan det være et område, der nemt kan risikere at glide lidt i baggrunden i forhold til hverdagens udfordringer i form af nærhed til offentlig transport eller adgangen til og kvaliteten af skoler og institutioner i området,« siger Christian Hilligsøe Heinig.

Netop adgangen til offentlig transport følger lige i kølvandet på naturen i området, mens kun omkring 15 pct. prioriterer nærhed til børneinstitutioner og skole, hvilket giver en ottendeplads på listen. Så vægter det højere, at der er lav kriminalitet i området og at det er nemt at sælge boligen igen.

Kultur- og idrætsliv er helt nede på niendepladsen, mens skatteprocenten er den mindst vigtige af de ti svarmuligheder i undersøgelsen.

Boligpriser

Deler man svarerne op i køn, har mænd og kvinder på de fleste punkter nogenlunde de samme præferencer. Dog er det vigtigt for flere kvinder at have familie og venner tæt på, hvilket 36 pct. prioriterer mod kun 25 pct. af mændene.

Artiklen fortsætter under billedet
Ønskeliste 2

Forskellene præferencerne er til gengæld større, hvis man deler boligkøberne op efter alder. Tendensen er, at jo ældre man bliver, jo mindre betyder prisen, afstanden til arbejdspladsen såvel som til venner og familie.
Og nærhed til daginstitutioner og skole er nærmest ligegyldig for dem i aldersgruppen 55-74 år, mens naturen og adgang til kollektiv transport spiller en markant større rolle for netop dennes gruppes valg af bolig.

Artiklen fortsætter under billedet
Ønskeliste 3

For dem i alderen 18-34 år betyder pris og nærhed til job, familie og venner mere end for de øvrige aldersgrupper. Men de tre punkter scorer også højt hos de 35-54-årige, som desuden er den gruppe, hvor flest prioriterer at bo tæt på skole og børneinstitutioner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere