Del : SMS
Berlingske Business

Ny skatteregning presser boligpriserne

05BUSvilla.jpg
Frederiksberg er den kommune i Danmark, hvor husejerne bliver hårdest ramt af den stigende grundskyld. De enkelte kommuner fastsætter selv grundskyldssatsen. Arkivfoto: Henrik Ole Jensen

Familier på Frederiksberg ville kunne købe bolig for over 100.000 kr. mere, hvis ikke grundskylden igen var strøget i vejret, viser nye beregninger. Christiansborg skal løse problemerne med de voksende ejendomsskatter, lyder det fra Frederiksbergs borgmester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Endnu en regning i form af stigende ejendomsskatter er røget af sted til de danske boligejere, og det vil for alvor være med til at presse boligpriserne i en række af landets kommuner. På Frederiksberg ville unge familier være i stand til at købe en bolig, der var over 100.000 kr. dyrere, hvis ikke grundskylden var gået i vejret.

Det viser beregninger, som Nordea Kredit har lavet for Berlingske Business. Beregningerne er foretaget på baggrund af den seneste aftale, der er indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL. Aftalen betyder, at ejendomsskatten, der tidligere hed grundskylden, kan øges med 6,4 pct. til næste år. Det er en skidt nyhed for boligejerne, der kommer til at gå hårdest ud over familierne på Frederiksberg. De kan i gennemsnit se frem til en ekstraregning på 2.890 kr. om året.


Ejendomsselskaber kæmper med afkastet

Hvis ikke den regning var kommet, ville familierne kunne købe bolig for 108.000 kr. mere i den lukrative hovedstadskommune. I Københavns Kommune ville unge kunne købe bolig for lige under 83.000 kr. ekstra, hvis ikke stigningen i grundskylden var kommet. Der er regnet med, at boligerne bliver finansieret via et fastforrentet lån.

»De stigende boligskatter reducerer boligejernes rådighedsbeløb. Det betyder alt andet lige, at de vil kunne købe bolig for et lavere beløb, end hvis regningen til grundskyld ikke var steget. Det presser boligpriserne ned, da boligejerne ikke længere har råd til at betale nær så meget,« siger boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Hun fremhæver, at boligpriserne i princippet allerede burde være faldet, da ejendomsvurderingerne i 2011 blev offentliggjort. Ved den lejlighed kunne boligejerne for første gang se, hvor meget de fremadrettet skulle aflevere i boligskat.

»Men eftersom det næppe er ret mange boligkøbere, som har sat sig ned og lavet den beregning på daværende tidspunkt, er det sandsynligt, at de stigende ejendomsvurderinger vil blive indregnet gradvist i boligpriserne. Det vil ske, når skatterne fremgår direkte af en salgsopstilling eller en opkrævning fra skat. Vi må forvente, at den nuværende stigning i grundskylden vil have negativ betydning for boligpriserne i den kommende tid. Det gælder ikke mindst i de dyre kommuner, hvor ekstraregningen til grundskyld bliver størst,« siger Lise Nytoft Bergmann, der understreger, at det ikke er muligt at sætte præcise tal på, hvor meget boligpriserne vil lide under de tyngende boligskatter.

Ingen hjælp fra kommunerne

Problemet med ejendomsskatterne opstår, fordi boligejerne ikke betaler en skat, der svarer til grundværdierne. Der er et efterslæb, og det er det, som skal indhentes lidt efter lidt i de kommende år. Ifølge tal fra Frederiksberg Kommune vil skatten for en gennemsnitlig husejer stige fra 41.000 kr. årligt til 100.000 kr. i 2029. Det regnestykke ændrer den seneste aftale mellem KL og regeringen ikke på, lyder det fra Frederiksberg Rådhus.

For boligejerne er det samtidig tydeligt, at de ikke skal vente den store hjælp fra kommunerne. De har det råderum, at de kan sænke satsen for grundskylden for på den måde at lette lidt af presset på boligejernes økonomi. Men en tidligere rundspørge til 43 af landets borgmestre foretaget af Berlingske Research viser, at 33 borgmestre regner med en uændret sats frem mod kommunalvalget i 2017.

Det skyldes blandt andet, at det kommunale udligningssystem er indrettet sådan, at kommunerne får meget lidt ud af at sætte grundskylden ned. Udligningsordningen går groft sagt ud på, at der bliver sendt penge fra de velhavende københavnske kommuner og over til de jyske. Og på Frederiksberg valgte man at sænke personskatter i stedet for at lempe lidt på satsen for grundskylden.

Borgmester på Frederiksberg Jørgen Glenthøj (K) mener, at det er urimeligt, at husejerne skal holde så hårdt for. Men han sender aben videre til Folketinget.

»Vi har i forvejen det laveste rådighedsbeløb for den enkelte familie, når ejendomsskatter og realkreditlånet og øvrige faste omkostninger er betalt. Og når Skats vurderingsgrundlag tilmed er tvivlsomt, så er det i høj grad urimeligt. Men grundskyldsproblematikken skal grundlæggende løses der, hvor det er skabt, og hos dem, der får glæde af merprovenuet – det vil sige på Christiansborg,« siger Jørgen Glenthøj.

»Vi kan komme nogle plastre på såret og kompensere, når økonomien er til det, hvilket vi allerede har gjort. Hvad vi eventuelt kan gøre yderligere til næste år, må vi se på til efterårets budgetforhandlinger,« siger Jørgen Glenthøj.

Regeringen afviser

Han fremhæver, at de Konservative har stillet forslag om at fastfryse grundskylden. Men det forslag får partiet meget svært ved at komme igennem med. Hos regeringen afviser man at gribe ind over for den voksende grundskyld. Og hverken regeringen eller Venstre vil være med til at ændre på udligningsordningen.

»Hvis grundskylden ikke blev udlignet, ville en række kommuner – ikke mindst kommunerne nord for København – kunne sænke skatten, mens land- og yderkommunerne måtte forhøje skatten yderligere.

Der ville med andre ord være tale om en omfordeling til fordel for de områder, hvor borgerne har høje indtægter, og til ulempe for de områder, hvor borgerne har lave indtægter,« har Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, tidligere sagt til Business.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere