14. januar 2012, 05:00

Bølge efter bølge af låneomlægninger er skyllet ind over de danske boligejere gennem de seneste årtier. Nu trækker endnu en bølge op med muligheden for at optage det historisk billige lån med fast rente til 3,5 procent. Og de danske boligejere er villige surfere. I løbet af den første uge, siden realkreditselskaberne åbnede vinduet i mandags, er hundredvis af boligejere sprunget ud og har optaget nye lån til den lave rente for op mod to milliarder kroner.

 

Den uafhængige rådgiver med speciale i realkreditlån Poul Stubkjær fra Realråd har haft travlt, siden de nye lån så dagens lys.

»Ja, for søren. 3,5 procent er jo et tal, der springer i øjnene på mange,« siger han.

Ifølge rådgiveren er der god grund til at kigge på de nye lån, både hvis man har et fastforrentet lån med en højere rente, og hvis man bruger de variabelt forrentede flekslån.

Hvis man kommer fra et andet fastforrentet lån kommer man ned på en lavere rente - den laveste på fastforrentede lån over 30 år nogensinde - og dertil får man mulighed for senere at konvertere op, hvis renten stiger. En opkonvertering giver ganske vist en højere rente, men samtidig giver det en lavere restgæld.

Det eneste, som boligejere skal være opmærksom på i den forbindelse, er 3,5 procents lånenes succes, og dermed hvor likvide obligationsserierne bagved bliver.

Små serier risikerer at blive træge i kursdannelsen, fordi de ikke handles, og dermed kan det koste boligejerne dyrt, hvis de ikke følger det generelle marked ved en rentestigning.

»Men jeg tror, at de kan komme op og blive en stor serie,« vurderer Poul Stubkjær.

Gunstig kurs

Det bakkes op af de første indikationer fra realkreditinstitutterne. Cheføkonom i RD Christian Hilligsøe Heinig oplyser, at kursen har holdt sig på godt 97 hele ugen, og at selskabet har solgt obligationer for 470 millioner kroner på fem dage.

»Interessen for fastforrentede lån er større, end den har været i mange år. Folk ser en ny mulighed og undersøger sagen,« siger han.

I Nykredit er der solgt obligationer for 370 millioner kroner, mens der er udstedt lånetilbud på halvanden milliard kroner.

Nordea Kredit har langet obligationer for hele 500 millioner kroner over disken, og selskaberne siger samstemmende, at der er pres på beregnere og rådgivere.

Men det bliver formentlig først tæt på janaurs udløb, at der for alvor kan gøres status. 31. januar er nemlig sidste chance for at opsige sit eksisterende lån til indfrielse til kurs 100.

»Mange har taget lånetilbud hjem og venter formentlig til tættere på 31. januar med at opsige lånet for at minimere differencerenten. Men det kræver, at kursen bliver på samme niveau, hvis det skal være en god forretning,« siger boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit.

God likviditet

Poul Stubkjær vurderer, at hvert realkreditselskabs obligationsserier skal op på et par milliarder for at have en god likviditet. Han tror, at det vil ske, også fordi dette kan være en god chance for flekslånere, der dybest nede i maven helst vil have en fast rente.

»Flekslåntagere i alle afskygninger bør virkelig overveje, hvorfor man ikke vil sikre sig husleje- og værdimæssigt til en rente, der ligger lidt under gennemsnittet af flekslånsrenten siden de kom,« siger han.

Han advarer mod at lade sig forblænde af den meget - og kunstigt - lave rente på flekslån.

»Man skal have argumenter udover, at det er billigt lige nu for at blive i flekslån. Det kan være et fint nok argument at ville betale dyr bankgæld ned. Men når der kommer en rentestigning, så er det ligegyldigt,« siger han.