Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nu foretrækker de fleste boligkøbere Boliga

Det delvist Berlingske-ejede boligsite Boliga.dk er nu større end ejendomsmæglernes egen boligportal.

1 Kommentar

Det uafhængige boligsite Boliga overhaler nu ejendomsmæglernes egen boligportal, Boligsiden.dk. Tre måneder i træk har Bolig haft flere sidevisninger, end Boligsiden.

Det betyder i konkrete tal, at Boliga i januar havde besøg af 318.000 unikke brugere, hvilket er ni procent mere, end Boligsiden. De to foregående måneder var Boliga mellem 2-4 procent foran konkurrenten.

Boligas kommercielle direktør, Tim Jensen, peger på flere årsager til fremgangen.

"Det skyldes blandt andet lanceringen af nye features til brugerne, f.eks. vores mæglerguide, ligesom Berlingskes indtræden i Boliga også har haft betydning for trafikken," siger han.

Siden det sidste år kom frem, at de største mæglerkæder boykottede Boliga, er trafikken på søgemaskinen steget med 22 procent, og med de nye tal i ryggen forventer Tim Jensen, at kæderne vil indse, at de skal være synlige de steder, hvor deres kunder søger efter boliger.

"Jeg håber, at de største kæder snart vil begynde at se os som medspillere i stedet for modspillere, når de skal sælge deres kunders boliger," siger Tim Jensen.

Boliga lukkede op for boligsøgende danskere på nettet for fire år siden og var blandt de første sites, der viste salgspriser på boliger, ligesom Boliga, som det første site i Danmark, introducerede statistikker over prisudviklingen på enkelte boliger, liggetider samt historiske udbudspriser.

I øjeblikket er kun mæglerkæden EDC's boligsite større end Boliga.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Misvisende overskrift

Hvis EDC's boligsite er større end Boliga, hvordan kan man så skrive i overskriften, at "Nu foretrækker de fleste boligkøbere Boliga"?

Har det mon noget at gøre med, at Boliga ejes af Berlingske? Hvordan står det så i øvrigt til med den journalistiske uafhængighed af de kommercielle interesser? Pinligt, Berlingske.




Markedet lige nu