Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nu falder antallet af boliger til salg

Salgslisten hos ejendomsmæglerne skrumper for første gang i lange tider. Især antallet af lejligheder til salg falder. Men er det godt nyt for boligmarkedet?

Antallet af boliger til salg i Danmark har i de seneste par år slået den ene rekord efter den anden. Men nu er udviklingen vendt. Boligsiden Boliga.dk opgør det samlede antal boliger til salg i Danmark, og senest er kurven faldet fra topniveauet - især for ejerlejligheders vedkommende.

Antallet af lejligheder på salgslisten er faldet fra over 14.500 stk. til under 13.500 stk. i løbet af få måneder.

Samme udvikling er sket for antallet af fritidshuse til salg, mens antallet af villaer til salg fortsat udviser en stejlt stigende kurve.

Men statistikkerne for antal solgte boliger fra Realkreditrådet rækker kun til og med 3. kvartal, og der findes ikke mere opdateret statistik for, om faldet skyldes at boliger sælges eller tages af markedet, eventuelt fordi de lejes ud.

"Det er godt nyt, hvis lejlighederne er solgte. Men mange lejligheder er jo givetvis ikke længere til salg, fordi de er lejede ud, og faldet skyldes sikkert lidt af begge dele," vurderer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.

Kun et salg af boligerne er godt nyt for det generelle boligmarked, fordi et salg af en lejlighed i mange tilfælde udløser en køber til en større bolig.

Læs også:

Det bliver lettere at købe den første bolig

Nød lærer boligejere at bytte

 




Markedet lige nu