Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nemt at skjule fast bopæl i sommerhuset

Kommunerne har ringe muligheder for at afsløre sommerhusejere, der bliver boende i deres sommerhuse hele året uden at have en dispensation.

Og politiet har også svært ved at løfte bevisbyrden, skriver Århus Stiftstidende.

»Det er jo lovligt at bo i sommerhuset op til 13 uger i vinterhalvåret,« påpeger Torben Simonsen. Han er kontorchef i Århus Kommune, som har et aktuelt problem med helårsbeboelse. En uge før en 10-årig dispensationsordning udløber, bor stadig 233 sommerhusejere året rundt i kommunens sommerhusområder, primært ved Skæring og Ajstrup.

Bor man stadig i sommerhuset 1. oktober, når vintersæsonen går i gang, har man 14 dage til at flytte, inden bøderne begynder at rulle ind. Men vælger man at bryde loven ved at oprette en fup-adresse, skal man ikke frygte besøg fra kommunen.

»Kommunen laver en folkeregisterkontrol. Om folk så har en anden adresse men bor ulovligt derude, det har kommunerne i praksis ingen mulighed for at undersøge,« siger Torben Simonsen til avisen.

Læs også: Sommerhusejere trues med politi og foged

 




Markedet lige nu