En parcelhusejer i Århus er grundigt træt af at blive blændet af naboens glacerede sorte tegltag.
5. september 2009, 07:42 – opdateret 2. november 2010, 14:25
Tegltaget er årsag til, at parcelhusejeren må leve med nedrullede gardiner om sommeren, når solen skinner. Det skriver Århus Stiftstidende.
»Jeg har ikke den store forstand på jura. Men jeg synes ikke, det kan passe, at vi efter 27 gode år i vores hus pludselig skal generes så voldsomt af naboens tag, at det ikke er sjovt, at bo der længere. Det er en forringelse af vores livskvalitet. Og det er netop det, den kommende retssag kommer til at dreje sig om,« siger parcelhusejeren til Århus Stiftstidende.
Det er første gang, at sådan en sag bliver prøvet ved domstolene.


























































