Det er simpelthen for uklart - derfor kan et konkret skøde baseret på principper fra Islam ikke tinglyses, mener Højesteret.
28. januar 2010, 07:36 – opdateret 2. november 2010, 14:48
Sagen handler om skødet på en konkret ejendom i Tårnby, der er solgt på baggrund af en islamisk finansieringsmodel, skriver Børsen om dommen, der offentliggøres ved middagstid i dag.
For to år siden introducerede Amanah Kredit - ejet af fire jyske sparekasser i samarbejde med boligadvokaten Peter Vilsøe - et nyt produkt, som mange danske banker og realkreditinstitutter havde overvejet. Et finansieringsprodukt til muslimer, der gerne vil købe fast ejendom i Danmark uden at betale egentlige renter, som er religiøst ukorrekt ifølge Koranen.
Finansieringsformen har skabt furore hos blandt andet Dansk Folkeparti og blandt flere højreorienterede foreninger - hvoraf en enkelt decideret har opfordret til boykot af de jyske sparekasser. Andre anskuer det nye tiltag på linje med tilbud til investorer om at sætte penge i særligt grønne eller særligt etiske selskaber.
Danmark er en prøveklud
Folkene bag Amanah håbede, at Danmark skulle blive det første land i Kontinentaleuropa med islamiske bolighandler. Amanah havde ifølge højesteretskendelsen bedt om en principiel kendelse om, hvorvidt den islamiske finansieringsmodel kunne anvendes i Danmark. Det svar kom ikke.
I stedet konstaterer Højesteret, at »det betingede skøde rummer sådanne uklarheder, at dets indhold ikke kan anses for endeligt fast, og Højesteret tiltræder med denne begrundelse, at skødet er afvist fra tinglysning...«
Det står med dommen uklart, om der kan konstrueres skøder, der kan tinglyses, eller om der skal en ændring af de danske love til. Sagen er endt i Højesteret, efter at tinglysningen og derefter landsretter underkendte de »muslimske« skøder.



























































