Forældet lov spænder ben for kærester med hver sin bolig.
21. februar 2010, 06:15 – opdateret 2. november 2010, 23:12
? Jeg har tre børn og har nu mødt en dejlig kvinde. Vi vil gerne gifte os, men spørgsmålet er, om vi tør!
Der står - så vidt jeg ved - i loven, at ægtefæller ikke må have to boliger i København og visse andre byer, herunder Lejre, hvor jeg bor. Jeg har et hus, som jeg gerne vil beholde (det har været i min families eje i flere generationer), og min veninde har en lejlighed, som hun gerne vil beholde.
Vi vil gerne gifte os, da det har flere fordele. Blandt andet er arveafgiften 0, hvis vi gifter os, og ellers 36,25 procent, men vi vil ikke bo fast sammen. Jeg har forhørt mig hos Københavns kommune, som siger, at de aldrig giver dispensation.
Kan det være rigtigt, at vi skal tvinges til at leve papirløst, hvis vi ikke vil lade den ene bolig udgå?
Med venlig hilsen D.
! Boligreguleringslovens § 47 siger, at personer, der har samme husstand, ikke må benytte mere end én bolig i et nærmere angivet område, herunder bl.a. København og Lejre. Det afgørende kriterium er efter lovens ordlyd, om der er "fælles husstand". Afgørelsen heraf tilkommer domstolene. Ifølge den juridiske teori om bestemmelsen er parternes civilstand, f.eks. som ægtefæller, ikke i sig selv afgørende.
Ægtefæller kan ifølge den juridiske teori meget vel have hver sin bolig, endda i samme kommune, når bare de ikke i øvrigt etablerer fælles husstand.
Det er en konkret afgørelse, om der er etableret fælles husstand. Hvis to parter har fælles folkeregisteradresse, må dette kraftigt indikere fælles husstand. Har parterne omvendt hver sin adresse, er formodningen imod. En række andre momenter vil indgå i den konkrete vurdering, men afgørende er det, at indgåelse af ægteskab ikke i sig selv er udtryk for, at parterne har "fælles husstand".
Forældet retspraksis
Retspraksis om bestemmelsen er af ældre dato og må vurderes ud fra datidens stramme styring af boligmarkedet (med bl.a. boliganvisningsudvalg og (meget) strenge kriterier for tildeling af selvstændige lejligheder). Jeg har ikke kunnet finde trykt retspraksis efter 1964, og jeg mener, at den gamle retspraksis ikke er afgørende i dag, nu næsten 50 år senere.
I har ret i, at arveafgiften vil være 36,25 procent, fordi I ikke på noget tidspunkt kan opfylde betingelsen om, at I har haft fælles folkeregisteradresse i to år og også har det på dødsfaldstidspunktet. I vil heller ikke kunne opfylde betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente. Det følger af arvelovens § 88, at et udvidet samlevertestamente er ugyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død ikke levede sammen på fælles bopæl, og ventede, havde eller havde haft et fælles barn, eller havde levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år forud for dødsfaldet.
Tankegods fra krigsårene
Boligreguleringsloven er en gammel lov, der endda hedder "Lov om midlertidig regulering af boligforholdene", og tankegangen skriver sig tilbage fra tiden omkring Anden Verdenskrig. Den "midlertidige" lov er blevet overhalet af virkeligheden, i hvert fald på § 47-området.
I dagens Danmark må man efter min mening adskille boligregulering og familieregulering. Da Folketinget tog stilling til den ny arvelov, gik man imod indstillingen, hvorefter papirløse skulle arve hinanden på visse vilkår. Det sagde politikerne nej til. Politikerne henviste til, at de, der vil arve hinanden, må gifte sig. Det vil i den sammenhæng virke helt grotesk, hvis dette automatisk skal føre til, at den ene ægtefælle tvinges til at opgive sin bopæl.
Gift jer!
Det er på baggrund af jeres beskrivelse min opfattelse, at I ikke har samme husstand, og derfor har I ikke pligt til at søge dispensation. Hvis kommunen bliver opmærksom på forholdet, kan I få en forespørgsel om, hvor vidt I har fælles husstand, og så må I besvare henvendelsen. Hvis kommunen ikke er enige med jer, må kommunen gå til domstolene og få en afgørelse der.
Derfor er mit bud, at I godt kan gifte jer og beholde begge boliger. I sidste ende afgøres det naturligvis af domstolene, og I kan ikke få en forhåndsudtalelse om det.
Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk



























































