Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Masser af sommerhuse skades af frosten

Den hårde vinter har allerede fordoblet antallet af frostskader i sommerhusene - og det er kun dem, der er opdaget.

Ødelagte gulve, sprængte vandrør og tårnhøje vandregninger. Tusindvis af sommerhusejere må forberede sig på hårdt arbejde med gulvmoppen og besøg blikkenslageren, når sommerhuset skal åbnes igen efter den hårde vinter.

Allerede på nuværende tidspunkt har forsikringsselskaberne Tryg og Alm. Brand modtaget dobbelt så mange anmeldelser om frostskader som hele sidste vinter. Langt de fleste skyldes sommerhusejere, som har glemt at lukke for vandet eller ikke har fået tømt vandet ordentligt ud af rørene, skriver 24timer.

"Vinteren i år bliver en dyr omgang for os. Vi har allerede fået rigtig mange anmeldelser, og der er ingen tvivl om, at det bliver meget værre, når det begynder at tø. Mange sommerhusejere har endnu ikke fået den ubehagelige oplevelse endnu," siger Brian Wahl Olsen, der er skadedirektør i Alm. Brand.

Vandværkerne er som regel de første, der opdager, når hård frost har fået vandrørene til at sprænge i sommerhusområderne. En pludselig stigning i vandforbruget tyder på, at vandet løber fra sprængte vandrør, forklarer Kaj Sørensen, der er formand for Oxby og Ho Vandværk ved Blåvand.

"Vi kan se, at vi pumper lidt rigeligt vand ud for tiden. Om natten skal vandforbruget helst ligge på et stabilt leje, men der er sket en stigning i tø-perioden. Så det løber nogle steder," siger han til 24timer.

 




Markedet lige nu