Berlingske Business

Luksus. Luksus. Luksus: Her er Danmarks dyreste lejehuse

Billede
11 vær. Skodsborg Foto: Housing Denmark

Danmarks dyreste lejeboliger ligger alle i Nordsjællands mest eksklusive områder og er spækket med liebhaveri og luksus-detaljer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke kun en investering i fast ejendom, der kan være en bekostelig affære.

Vil du leve livet fri som fuglen - klar til at hive teltpælene op uden først at skulle realisere formuen bundet i jord og mursten?

Ja, så slipper du ikke nødvendigvis for en slik, hvis du ikke er parat til at gå på kompromis med antallet af kvadratmeter, beliggenhed eller måske til at dele toilet og køkken.

Er det eksempelvis de 392 kvadratmeter i Danmarks dyreste lejebolig, der trækker, skal der lægges godt 1,17 millioner kr. om året - eller hvad der svarer til 98.000 kr. hver måned.

Barfod

Til gengæld køber det beløb dig også en hjemadresse fyldt med liebhaver-detaljer som egen svømmepøl, to køkkener og flere badeværelser med kar, det viser oplysninger fra Boligas lejeboligside Lejnu.dk

Alle Danmarks dyreste lejeboliger ligger i Nordsjællands mest eksklusive områder og er spækket med liebhaveri og luksus-detaljer. Men er de også landets lækreste lejeboliger? Bedøm selv.

Danmarks fem dyreste lejeboliger netop nu

5. 11 værelser Charlottenlund - 55.000 kr./md.
Skal du bruge otte soveværelser, fem badeværelser og en kælder med au pair-afdeling?

Så er det muligvis denne villa, der er udbudt til leje i Charlottenlund-området Skovshoved, du leder efter. Det er nemlig nogle af de features denne 515 kvadratmeter store villa rummer.

Ejendommen er til leje med en månedlig ydelse på 55.000 kr.

Se lejeboligen her

lejebolig

4. 7 værelser Charlottenlund - 55.000 kr.
Her er varmeskuffe og qooker. Vinkælder, walk in-closet og spa med plads til syv personer.

Hvis det lyder som noget for dig, skal der lægges 660.000 kr. om året for at bebo adressen her ved Ordrup Mose i Charlottenlund.

Huset breder sig over 388 kvadratmeter fordelt på syv værelser. Oveni kommer et anneks, hvor du kan få grundkondien på plads - det er nemlig indrettet med træningsfaciliteter.

Se lejeboligen her

Artiklen fortsætter under billedet
Billede
10 vær. Lyngby Foto: Housing Denmark.

3. 10 værelser Brede - 60.000 kr.
Boligpriserne stiger og stiger i Københavns nordlige forstad Lyngby, hvor Danmarks - for øjeblikket - tredjedyreste lejebolig ligger med en månedlig ydelse på 60.000 kr.

Villaen rummer 10 værelser fordelt på 600 kvadratmeter og har bl.a. en spisestue med plads til 30 mennesker, barnepige-soveværelse og en kælder på 150 kvadratmeter, viser oplysninger fra Lejnu.dk.

Se lejeboligen her

Markant stigning i boligpriserne Bolig renovering. København

2. 11 værelser Skodsborg - 69.000 kr.
For godt 800.000 kr. om året kan du leje ejendommen her, der rummer intet mindre end 600 kvadratmeter plus et anneks og en garage.

I køkkenet er der glasgulv, så man kan nyde synet af flaskerne i vinkælderen under. Og så er der direkte adgang til egen badebro og Øresund fra grunden, der ligger i Skodsborg nord for København.

Se lejeboligen her

1. Ni værelser Gentofte - 98.000 kr.
Der skal hives allerflest penge op ad lommen, hvis du vil bebo den danske adresse, der har den højeste månedlige leje-ydelse.

Villaen, der er arkitekttegnet, breder sig ifølge Lejnu.dk over små 400 kvadratmeter og ligger i et af Hellerups dyreste områder.

Med i den månedlige ydelse følger en 15 meter lang pool med tilhørende poolhus og en dobbelt garage.

Se lejeboligen her

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen