Del : SMS
Berlingske Business

Lejlighedspriserne har ramt loftet

København er gået i udbrud Der blev solgt lejligheder for 35 m
Lejlighederne i hovedstaden er ejendomsmarkedets hystader. Når renter eller lovgivning rører på sig, er priserne her de første til at reagere, og når kriser eller økonomiske opture blæser over landet, er de også med i frontlinjen som enten jackpot eller bombe under både spekulanters og familiers økonomi. Arkivfoto. Foto:

Prisen på lejligheder i hovedstaden har ramt loftet efter en ubrudt prisstigning siden begyndelsen af 2009. Stigningen har været historisk kraftig og givet bekymring for, at en prisboble var under opbygning. Men blandt andet nye krav til boligkøbere dæmper markedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lejlighederne i hovedstaden er ejendomsmarkedets hystader. Når renter eller lovgivning rører på sig, er priserne her de første til at reagere, og når kriser eller økonomiske opture blæser over landet, er de også med i frontlinjen som enten jackpot eller bombe under både spekulanters og familiers økonomi.

Men nu lader den hidsige optur til priser over det daværende topniveau inden finanskrisen til at være slut. Ejendomsmæglerne, som sætter de konkrete priser på lejlighederne på markedet, tror ikke længere på stigende priser, viser en ny rundspørge blandt medlemmerne i Dansk Ejendomsmæglerforening. Konkret tror mæglerne på uændrede priser i hele 2016. Enkelte økonomer udelukker heller ikke et egentligt prisfald i det kommende år.

»Det er et superfølsomt marked, og priserne er nu så høje, at selv de mindste ændringer slår igennem. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer under nul,« siger cheføkonom i BRF Kredit Mikkel Høegh.

lejligheder

I den seneste endnu ikke offentliggjorte måling tror mæglerne som gruppe på uændrede priser.

»Der har hen over de seneste kvartaler været konsensus blandt mæglerne om, at priserne har nået den top, markedet kan og vil betale. Og jeg synes, at tendensundersøgelsen viser realisme blandt mæglerne,« siger Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

»Det er et superfølsomt marked, og priserne er nu så høje, at selv de mindste ændringer slår igennem. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi kommer under nul.«

Mikkel Høegh, cheføkonom i BRF Kredit
DEL CITAT

Hans vurdering er dels baseret på medlemmernes vurderinger, dels egne erfaringer som Nybolig-mægler.

»Jeg er ikke i tvivl om, at når man kigger på prisudviklingen, så hverken kan eller vil forbrugerne acceptere højere priser under de givne forhold på markedet,« siger Torben Strøm.

Afslag er steget

Mæglernes vurdering af markedet understøttes af en række andre data fra hovedstadens lejlighedsmarked i det forløbne halve år. Afslagene i handelspriserne i forhold til udbudspriserne er steget. Sælgerne blev siden midten af 2015 villige til at give afslag, der steg fra 0,81 til 1,81 procent per lejlighed. Samtidig steg den gennemsnitlige salgstid fra 56 til 77 dage.

RB-Plus Nu skal de afdragsfrie lån betales tilbage

De realiserede salgspriser har siden midten af 2015 været svagt stigende. Endnu ikke offentliggjorte tal fra Boligsiden viser, at prisene i januar steg med henholdsvis 0,4 og 1,4 procent i København og på Frederiksberg, og samlet over det seneste halve år giver det prisstigninger på henholdsvis 2,8 og 1,8 procent – hvilket ikke er meget over inflationen.

Mens mæglerne sætter prisskiltet på lejlighederne, så skal realkreditinstitutterne belåne dem. Og her ser f.eks. Nordeas senioranalytiker Lise Nytoft Bergmann samme udvikling som mæglerne. Og hun kan se to årsager til udviklingen.

»Det er en følge af rentestigningen i 2015, og så er udviklingen senest toppet op med udbetalingskravet på fem procent,« siger hun.

Kravet, om at boligkøbere selv skal stille med fem procent af købesummen i udbetaling, slår først igennem med fuld styrke netop nu. Det blev indført fra 1. november. Men da tilbud om realkreditlån gælder i tre måneder, så er en del boligkøb gennemført under de gamle regler – uden kravet – frem til 1. februar.

»Herefter vil alle boligkøb være lavet, efter at den nye lovgivning trådte i kraft. Så vi har ikke set den fulde effekt af det endnu,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Hun vurderer, at det også vil give en vis opbremsning i omsætningen af boliger.

»Reglen kommer formentligt til at sætte en midlertidig dæmper på boligmarkedet. Der gik kort tid, fra man begyndte at tale om det, til det blev sat i kraft. Derfor vil der være boligkøbere, der endnu ikke har nået at spare nok op,« siger hun.

Sne på hustage

Pressede projektlejligheder

Nordea har spurgt mæglerne i kæden Danbolig om reglens effekt, og 64 procent af Danbolig-kædens indehavere vurderer, at reglen om fem procent i egenfinansiering har dæmpet den generelle aktivitet på boligmarkedet.

Mikkel Høegh vurderer, at især projektlejligheder vil blive pressede i pris i det kommende år. Det skyldes nye og skærpede krav til kreditvurderingen af boligkøberne, der netop er udsendt af Finanstilsynet.

»Ifølge den nye vejledning om kreditvurdering skal vi være særligt opmærksomme ved lån til projektlejligheder, fordi folk jo først overtager ejendomme langt ude i fremtiden. Så de kan godt komme under pres, og de er jo heller ikke med i de officielle prisstatistikker,« siger Mikkel Høegh.

bolig

Mæglernes forventninger om stagnerende priser strider mod klicheen om, at ejendomsmæglere prøver at tale priserne op. Men relationschef Mads Ellegaard i mæglerkæden Home mener, at det er et ufortjent ry.

»Mæglere har ikke grund til at tale priserne op, for så ville sælgere få en forventning om at få mere for deres bolig, end den er værd,« siger han.

Han mener, at ejendomsmæglere har de samme interesser i boligmarkedet som alle andre.

»Det gør ikke noget, at markedet tager en puster, for det er bedre for alle med moderate prisstigninger,« siger han.

salg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere