Del : SMS
Berlingske Business

Lejlighed slår prisrekord i rigmandskvarter

boliga09
www.boliga.dk

Hellerup har stået lidt i skyggen af storebror København på markedet for hammerdyre lejligheder, men nu rykker den nordlige velhaverforstad ifølge boligsiden Boliga ind på listen med et brag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sker med udbuddet af en eksklusiv lejlighed på Hans Bekkevolds Allé ved Tuborg Havn, hvor nogle af  danmarkshistoriens største lejlighedssalg har fundet sted.

Salgsrekorden på lejlighedsmarkedet blev sat i 2008, da en 219 kvadratmeter stor penthouselejlighed i Tuborg Havnepark blev handlet til en sum af 24.650.000 kr., men den rekord står måske for fald, hvis det lykkes sælgeren af Hellerups nye juvel på boligmarkedet at opnå udbudsprisen.

Det skriver boliga.dk.

Lejligheden er prissat til hele 25 mio. kr., og den er dermed den dyreste etagebolig, som nogensinde er udbudt offentligt i Hellerup og den tredjedyreste udbudte lejlighed nogensinde på det danske boligmarked.

Villa

Måske to snese har råd

Af den grund er det også en begrænset køberskare, som er i spil til at købe lejligheden, siger ejendomsmægleren bag udbuddet, Henrik Rebner fra Home Charlottenlund Klampenborg.

»Der er måske to snese, der både har økonomisk mulighed og netop ønsker sådan en liebhaverlejlighed. Jeg tror, den bliver solgt til et ægtepar, der ikke ønsker at bo i et stort hus, men gerne vil have en lidt lettere hverdag og samtidig have adgang til Øresund. Det er ikke børnefamilier, vi kigger efter«, siger Henrik Rebner til Boliga.

Ikke stort nok marked

I løbet af de seneste år er der blevet sat flere lejligheder til salg for mere end 20 mio. kr., men trods de høje priser - især i hovedstadsområdet - er der langt til prisniveauet i andre europæiske hovedstæder.

I Stockholm blev der sidste år solgt en ejerlejlighed til 83 millioner kroner, men priser i den klasse får vi næppe herhjemme, mener Henrik Rebner.

»Markedet bevæger sig opad, men i et helt andet tempo. Det er ikke lige så hot at bo i København som i Stockholm eller London, for der er det danske liebhavermarked ikke stort nok i sammenligning med resten af Europa«, siger han.

Tagterrase

339 kvm. terrasse

For pengene får den kommende køber blandt andet 262 kvadratmeter bolig med udsigt over Øresund og med privat terrasse på 339 kvadratmeter på tre sider rundt om lejligheden.

Boligen ligger i den nordligste del af Tuborg-området og har privat parkeringsplads i kælderen, gæsteparkering foran ejendommen, et stort kælderrum på 40 kvadratmeter og sikkerhedsanlæg med video.

20BUSbagsideklumme--bent-hu.jpg

Indenfor er der blandt andet en stor entré, spisestue med franske fløjdøre, opholdsstue med brændeovn og udsigt over Øresund og to rummelige soveværelser, begge med privat badeværelse.

Allan K. Jepsen fører

Året er startet flot på markedet for de dyreste lejligheder. I januar købte den tidligere FC Nordsjælland-ejer en lejlighed på Esplanaden i København for 20 mio. kr. En pris, der ifølge Boliga indtil videre er den største handel i år både på lejlighedsmarkedet og villamarkedet.

Se billeder af den 25 mio. kr. dyre Hellerup-lejlighed her

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere