Der er gået sport i at få penge ud af sin udlejer.
31. august 2010, 07:30 – opdateret 2. november 2010, 15:19
I årets første otte måneder har landets lejere fået tilkendt huslejenedsættelser for 10,4 millioner kroner. Det er mere end hele sidste år, som ellers var rekord, viser nye tal fra Lejernes Landsorganisation, LLO, i Hovedstaden. Det skriver Politiken.
Den eksplosive udvikling skyldes, at krisen får mange privatpersoner til at leje deres andels- og ejerbolig ud, fordi de ikke kan sælge den til det nuværende prisniveau - og omtrent 90 procent af dem sætter huslejen højere, end Huslejenævnet kan godkende, vurderer LLO over for Politiken. Ofte fordi de tror, at de må tage en husleje, der svarer til deres egne udgifter til boligen.
Den uvidenhed får lejere til spekulere i at franarre udlejerne penge.
»Vi ved, der findes lejere, som konstruerer måder at udnytte loven til at tjene penge«, siger direktør Torben Christensen fra udlejernes organisation, Ejendomsforeningen Danmark, til Politiken.
Læs også: Er din husleje for høj?
Politiken har fundet en række eksempler fra nettet, hvor lejere udveksler opskrifter på, hvordan man bedst udnytter en udlejer, der ikke kender reglerne. Oftest ved at man skriver under på en leje, som man ved, lejenævnet vil sætte ned:
»Find en lejebolig på DBA (Den Blå Avis, red.) fra før 1990, ignorer "lejen", sørg for at udlejer udbedrer eventuelle fejl i de første tre måneder. Send den derefter af sted til Huslejenævnet,« lyder et af flere indlæg på Boligdebatten.dk ifølge Politiken.
»Som udlejer er man nærmest retsløs. Og det giver ingen mening, at man ikke må opkræve en husleje, der svarer til ens egne omkostninger. Hvem har så lyst til at være udlejer?«, siger Torben Christensen til Politiken.
En af de udlejere, som kan have været udsat for spekulation, er Frederik Ulf Nielsen. Han udlejede sin toværelses lejlighed i København for 6.350 kroner om måneden. Efter et år klagede hans lejer til Huslejenævnet, som satte lejen ned til 2.600 kroner med et års tilbagevirkende kraft.
»Jeg tabte penge på at leje den ud for 6.350 kroner, og nu skal jeg betale min lejer 51.000 kroner tilbage. Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal stampe de penge op henne«, siger Frederik Ulf Nielsen til Politiken.
Læs også: Gode råd til udlejere
Den oplevelse er langtfra enestående, fortæller Mark Jensen, indehaver af rådgivningsfirmaet Sammenslutningen af Private Udlejere, SAPU:
»Vi kender tilfælde, hvor lejere ligefrem overbyder hinanden i månedsleje for at komme ind i lejemålet - blot for at få huslejen sat ned i Huslejenævnet bagefter«.
Både LLO, Ejendomsforeningen Danmark og SAPU opfordrer til, at huslejenævnene lægger statistik ud, så både lejere og udlejere kan se, hvad korrekt leje er.
Det afviser socialminister Benedikte Kiær (K) imidlertid:
»Der er så mange faktorer, som spiller ind, når en husleje fastsættes, at sådanne tal kun vil forvirre endnu mere. Det er umuligt selv at fastsætte en husleje«, siger Benedikte Kiær til Politiken og opfordrer til, at udlejer betaler en advokat for at vurdere lejen.
