Del : SMS

Lån til historisk lave renter myldrer frem

lån
Foto:

Det kan være gratis at afdrage mere på lån. Boligejerne får glæde af den økonomiske afmatning, der stadig præger Europas økonomier, samt den uro, der præger især Mellemøsten og Ukraine.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den enes død, den andens brød. Boligejerne kan i øjeblikket boltre sig i historisk lave renter, fordi økonomisk afmatning og kriser sender kapital til Danmark og presser renten ned. 

Senest har Realkredit Danmark og Nordea Kredit for første gang åbnet 20-årige lån med en fast rente på kun 2 procent, og Nykredits aktuelle auktion over obligationer bag flekslån giver også indtil videre renter i absolut bundniveau - en F1-rente på kun 0,37 på mandagens auktion.

De 20-årige lån til 2 procent lukkede for udstedelse i august, fordi købernes interesse i at placere deres penge i de topratede danske realkreditpapirer fik kursen til at stige til over 100.

De 20-årige lån til 2 procent kan især være interessante for de mange boligejere, der har 4-procentslån med en løbetid tæt på 20 år - hvoraf mange oven i købet har brugt deres 10 års afdragsfrihed op netop nu.

»Måske især for dem vil det være oplagt at kigge på dette lån, hvis de skal til at afdrage og har omkring 20 år tilbage på løbetiden,« siger chefanalytiker i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann.

Da mange boligejere optog et fastforrentet lån med en kuponrente på 4 procent tilbage i 2005 var der dengang tale om en historisk lav rente. Mange af de boligejere har stadig deres lån i dag, hvorfor restløbetiden er nede på ca. 21 år i dag.

»På det samlede realkreditmarked er der udstedt gamle 4-procents lån med en løbetid på ca. 21 år for 24 mia. kr. De boligejere vil nu have en gylden mulighed for at konvertere,« vurderer Lise Nytoft Bergmann.

Med en stort set uændret ydelse kan en boligejer ved at bytte sit 4-procents lån ud med et 2-procents lån og afdrage godt 1.000 kroner mere om måneden per lånte million kroner.

Se beregningen her:


»Ulempen ved at konvertere er, at restgælden stiger med 51.000 kroner. I løbet af 4 år vil man dog være bedre stillet med det nye 2-procents lån end det oprindelige 4-procents lån uanset, hvad der er sket med renten,« påpeger Lise Nytoft Bergmann.

Hvis renten stiger, vil 2-procents lånene være mere kursfølsomme, vurderer hun, hvilket vil give en større gevinst ved en opkonvertering. Der er dog den risiko ved de nye 20-årige lån, at de ikke når at blive solgt i særligt stort omfang, inden renten stiger, og bliver ramt af den såkaldte indlåsningseffekt. Det betyder, at obligationerne holdes af få investorer, der holder kursen oppe og dermed forhindrer en gevinst ved at beskære restgælden ved en opkonvertering, hvis kurserne generelt falder. Der er dog altid mulighed for at indfri obligationslån til kurs 100. Men så realiseres det oprindelige kurstab ved optagelsen af gælden, som forventes at blive 2-3 kurspoint - 2-3 procent - på de nye 2-procents lån.

»Indlåsningseffekt betyder, at man i værste fald kan komme til at realisere det oprindelige kurstab, når lånet engang indfries, eller at en evt. restgældsreduktion ved rentestigninger bliver mindre end ellers. Risikoen for indlåsningseffekt vil automatisk mindskes i takt med at flere og flere låntagere vælger disse lån, og der hermed kommer en betydelig mængde likviditet ind i obligationsserierne,« skriver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark om de nye lånemuligheder.

Ifølge ham har der i de senere år været en større efterspørgsel på lån med fast rente og kortere løbetid end de traditionelle 30 år.

»Alene vores fastforrentede 20-årige lån i årgang 2034 stod for en udstedelse på mere end 20 mia. kroner. Har man den luksus at have råd til - og prioriterer - at nedbringe realkreditgælden over en 20-årig horisont frem for en 30-årig horisont, er der også mange penge at spare for låntageren i form af mindre rente- og bidragsudgifter end ellers gennem lånets løbetid,« skriver Christian Hilligsøe Heinig.

Han har opgjort, at et nyt 20-årigt fastforrentet lån med kuponrente på 2 procent og en kurs ved optagelse på 97 i forhold til et 30-årigt 2,5-procents lån giver en samlet lavere betalt ydelse på cirka 185.000 kroner efter skat - dog kun 45.000 kroner efter inflation.

Næste frist for opsigelse af fastforrentede lån er først ved udgangen af oktober, og det er normalt gratis at indhente et lånetilbud, som så kan udnyttes, hvis kursen er gunstig til den tid.

Se hvordan op- eller nedkonvertering i princippet virker her

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere