Del : SMS
Berlingske Business

Kunsten at bremse en boligboble

Nyholm
Peter Nyholm Jensen, finansredaktør på Berlingske Business. Foto:

Danske boliger er sårbare over for fald i boligpriserne, og derfor arbejdes der nu på flere fronter for at bremse en eventuel boligboble.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os bare sige det rent ud: Danskere i de store byer er utroligt sårbare over for fald i boligpriserne. Det udfordrer økonomien, for forbrugsmønstret hænger nøje sammen med folks følelse af rigdom via deres friværdi og mulighed for at belåne den til for eksempel bilkøb.

Der er flere årsager til boligejeres sårbarhed. Danmark hører til den absolutte verdenselite, når det gælder husholdningernes gæld. Vi har ganske enkelt tradition for at låne rigtigt meget via det billige danske realkreditsystem. Desuden er det på grund af skattesystemet svært at opbygge store udbetalinger til boligkøb.

Finanstilsynet

Paradoksalt nok er danskere ikke alene verdens måske mest forgældede – vi er også nogle af de mest formuende. Men meget står som pensionsopsparing, som man ikke kan bruge, hvis man bliver arbejdsløs og ikke længere har råd til at sidde i sit hus. Det er bagsiden af den roste danske pensionsmodel.

Heldigvis er der ingen tvivl om, at man fra centralt hold ser med stor alvor på de tocifrede prisstigningsprocenter, der i år primært præger ejerlejligheder i København, Aarhus og Aalborg. Nationalbankdirektør Lars Rohde er formand i det såkaldte Systemiske Risikoråd, der er en gruppe af eksperter og embedsmænd, som belært af finanskrisen har fået til opgave at overvåge opbygningen af finansielle risici og om nødvendigt presse politikerne til at gribe ind.

Boligpriser

Det er herfra, at kravet til Finanstilsynet om at skærpe tonen over for bankerne på grund af prisstigningerne kommer. Stod det til Lars Rohde, skal der endnu stærkere medicin til – som eksempelvis en ændret boligbeskatning og krav om en lånegrænse for de boligkøbere, som benytter sig af afdragsfrihed.

Men fra politisk hold er det ikke ønskeligt med alt for hårde indgreb over for boligejerne. Ikke alene giver det vælgerflugt, det kan også bremse et i forvejen skrøbeligt opsving, ligesom man hurtigt kan komme til at udelukke en ny generation af tilflyttere fra ejerboligmarkedet.

Anders Dam

I disse måneder indføres der en særlig grænse, der indebærer, at man mindst skal have fem procent af boligens værdi til udbetalingen for overhovedet at få lov til at købe en ejerbolig. Det er i sig selv kontroversielt, at staten blander sig i et forhold, der ret beset er et anliggende mellem en bank og dens kunder.

Desuden kan jeg ikke lade være med at få lidt ondt af det dygtige, nyuddannede unge par, som må begynde deres tid på boligmarkedet i en hundedyr lejelejlighed, hvorfra de samtidig skal skrabe penge sammen til udbetalingen til den første ejerbolig.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere