Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Konkurs giver ikke hurtig redning af andelshavere

19BUSPix2-Klostergaarden-21.jpg
Andelsboligforeningen Klostergaarden på Østerbro i København gik konkurs i 2011, men kreditoren Nordea valgte selv at tilstræbe en rekonstruktion og dermed fastholde andelshaverne med en høj boligafgift. Det betegner en juraprofessor som en usædvanlig konstruktion. Foto: Claus Bech

Kuldsejlede andelsforeninger forsøger at redde sig i land ved at gå konkurs. Men en ny afgørelse viser, at Nordea fik lov til at fastholde andelshaveres pligt til fortsat at betale boligafgift i årevis, før de endelig fik lov til at blive lejere med langt lavere husleje.

En konkurs er ikke den hurtige smertestiller til andelshavere, der er kommet i økonomisk klemme, som mange troede.

Ikke alene taber de deres indskud. De risikerer også at blive fastholdt som betalere af en uændret boligafgift i årevis. Det understreger en ny afgørelse fra landsretten, som falder få dage efter, at den store andelsforening Duegården på Frederiksberg fik Højesterets tilladelse til at gå konkurs.

Østre Landsret stadfæstede onsdag en dom fra Sø- og Handelsretten, som godkender, at Nordea fastholdt de kuldsejlede andelshavere i Klostergaarden på Østerbro i København med uændret boligafgift efter en konkurs. Boligafgiften var op mod dobbelt så høj som den husleje, de tilsvarende lejelejligheder i ejendommen koster.

Kort fortalt forsøgte Nordea fra Klostergaardens konkurs i 2001 at trimme andelsforeningens økonomi til at komme så meget ovenvande, at foreningen igen var solvent og kunne få sin ejendom tilbage.

Klostergaarden

Metoderne var at skifte et traditionelt realkreditlån ud med lån med variabel rente kombineret med en såkaldt swap-aftale – et finansielt instrument, som netop har været en af årsagerne til mange andelsforeningers kuldsejling.

Usædvanlig konstruktion

Men muligheden i konkursloven for at genrejse en konkursramt virksomhed eller forening for at levere den tilbage sigter primært på, at den konkursramte selv kan rejse sig og rulle konkursen tilbage – ikke at en kreditor kan rekonstruere aktiviteterne og sende dem tilbage til den konkursramte, i dette tilfælde andelsforeningen Klostergaarden.

Det påpeger juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen fra Københavns Universitet.

»Ifølge konkursloven kan man få boet tilbage, hvis man bliver solvent undervejs. Men det har aldrig stået i loven, om kreditor kan bruge bestemmelsen, og det er usædvanligt, at en kreditor har interesse i at forsøge det. Jeg var skeptisk, da Nordea ville bruge bestemmelsen, fordi det var en mulighed, skyldneren havde, og ikke noget, man kunne blive tvunget til,« siger han.

langøgade

I Klostergaardens tilfælde gik der næsten fem år med at forsøge at genrejse økonomien. Normalt i et konkursbo vil panthaver efter nogen tid forlange, at man skal afvikle aktiverne.

»Reglerne i konkursloven siger, at panthaver efter seks måneder kan kræve, at man gør noget og sætter aktiverne til salg uden ugrundet ophold. Det kan også være en tvangsauktion. Men der er ikke en regel om denne situation. Der står ikke noget i konkursloven om, hvornår andelshaverne kan kræve ejendommen solgt. Der gælder kun den almindelige regel om, at boets behandling skal fremmes mest muligt. Om det konkret indebærer, at ejendommen skal sælges inden for et år eller halvandet eller to år, afhænger af de konkrete forhold, eksempelvis markedssituationen for den pågældende ejendomstype,« siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Kasper Westberg er advokat for de andelshavere i Klostergaarden, der anlagde sagen for at få forskellen på boligafgiften og hus­lejen i ejendommen tilbagebetalt. Han undrer sig over dommen.

»Landsretten har lagt vægt på en ordlydsfortolkning og derudover ikke fundet støtte for vores argumentation i lovens forarbejder. Vi er ikke enige heri, idet det blandt andet fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen har til formål at beskytte andelshaverne bredt i forbindelse med en andelsboligfore­nings ophør. Dertil kommer, at afsigelse af konkursdekret inden for lejeretten og i forhold til en ejendoms lejere betragtes som ejerskifte,« skriver han i en kommentar.

Åbent hus

Kasper Westberg påpeger, at eksempelvis andelshavere i Norge øjeblikkeligt får status af lejere ved afsigelse af et konkursdekret.

»Danske andelshavere er således med den foreliggende afgørelse ringere stillet end andelshavere i Norge. Vi vil derfor nu søge om Procesbevillingsnævnets tilladelse til at indbringe sagen, der er principiel for hele andelsboligområdet, for Højesteret,« skriver han.

Nykredit afventende

I forbindelse med Duegården på Frederiksberg, som netop har fået adgang til at gå konkurs, tvivler Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen på, at Nykredit vil følge Nordeas eksempel og selv forsøge en rekonstruktion af foreningen.

»Men principielt set kan Nykredit sige, at spørgsmålet endnu ikke er afgjort af Højesteret, og at man derfor vil forsøge at gå den vej,« siger han.

Og selv om Nykredit ikke skulle forsøge en rekonstruktion, så er det altså i loven ikke specificeret, hvor hurtigt Duegården skal sælges, og andelshaverne kan overgå til at være lejere.

19BUS20160518-183747-4-1944.jpg

Indtil det sker, skal de fortsat ifølge onsdagens dom betale deres boligafgift – et princip, som ifølge Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen følger lovens bogstav.

»Så længe ejendommen ikke er solgt, er det min opfattelse, at de fortsat er andelshavere uanset foreningens konkurs. Så jeg er enig i afgørelsen fra Østre Landsret,« siger han.

Nordea oplyser via sin presseafdeling, at banken ikke vil kommentere baggrunden for det lange forløb siden konkursen i Klostergaarden i 2011 – herunder forsøget på at gøre foreningen solvent, så den kunne leveres tilbage til andelshaverne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen