Del : SMS
Berlingske Business

Københavnerne er vilde for at sælge deres lejligheder

lejlighed kbh
I København vælter det frem med lejligheder, som står til salg. I oktober var der 2.366 ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Det er 61 flere end i sidste måned og 529 flere end for ét år siden. Foto:

Generelt falder antallet af boliger, der er til salg. Men i København er tendensen den modsatte. Her kommer der for tiden flere lejligheder til salg.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hele Danmark er antallet af boliger, der er til salg, på vej ned. I oktober var der således udbudt 57.660 boliger til salg i hele landet. Det er 706 færre end i sidste måned og hele 2.236 færre end for ét år siden.

Men i København er udviklingen den modsatte. Her er interessen for at sælge på vej op. Derfor er der lige nu flere lejligheder til salg i København end set i tæt ved fire år. Årsagen er formentlig, at de høje priser lokker flere sælgere frem. Men høje priser kan også være med til at skræmme en del potentielle købere væk.

06BUSboliger.jpg

»Det seneste år er antallet af udbudte boliger faldet løbende på landsplan, og den seneste måned er ingen undtagelse. Det er positivt, da vi har været igennem en længere årrække, hvor alt for mange boliger har samlet støv på salgshylderne i stedet for at tjene til bolig for nye købere,« siger Lise Nytoft Bergman, der er boligøkonom hos Nordea Kredit.

Hun tilføjer, at det faldende udbud af boliger tyder på, at der er ved komme en mere sund balance mellem sælgere og købere, så de positive takter, der har eksisteret på boligmarkedet den seneste tid, kan fortsætte.

Men i København vælter det frem med lejligheder, som står til salg. I oktober var der 2.366 ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Det er 61 flere end i sidste måned og 529 flere end for ét år siden. Det er samtidigt det højeste niveau i næsten fire år.

Ejerlejlighed

Det tyder på, at sælgerne af lejligheder har fået det sværere i forhold til tidligere.

»De seneste måneder er »til salg-skiltene« fortsat med at pible frem på det københavnske ejerlejlighedsmarked. Det er usædvanligt, eftersom vi normalt ser, at antallet af udbudte boliger falder, når vi nærmer os den mørke tid. Forklaringen er sandsynligvis, at priserne efterhånden er kommet op i et højt leje, samtidigt med at renten er steget. Derfor er der formentlig en del købere, som trækker sig fra markedet,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Sonia Khan, der er økonom hos Realkredit Danmark, vurderer dog, at de flere lejligheder, som står til salg i København, ikke er udtryk for, at det er blevet sværere at sælge lejlighederne - liggetiden er nemlig faldet.

»Det er snarere et udtryk for, at de stærkt stigende salgspriser på ejerlejligheder i København over de senere år - og særligt i første halvår af i år - har lokket flere potentielle boligsælgere ud af busken i håb om at få en god pris på ejerlejligheden. Det er således kun i København, at der er kommet flere lejligheder til salg, mens udbuddet er faldet i resten af landet,« siger Sonia Khan.

04busfacade syd_LRS_2015-06.jpg

Boligøkonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit kalder den store stigning i antallet af lejligheder, som står til salg i København, for »bemærkelsesværdig«.

»For manglen på boliger til salg er en væsentlig årsag til, at priserne i centrale bydele er steget med 40 til 60 procent siden bunden i 2011. Antallet af lejligheder, som er udbudt til salg i København og på Frederiksberg er fortsat på et lavt niveau. Men det stigende udbud kan betyde, at prisstigningerne fremover  bliver mindre, end hvad der blev set i starten af af året. Vi kan da også konstatere, at handelspriserne for ejerlejligheder er fladet ud,« siger Joachim Borg Kristensen.

Priserne på lejligheder i København er steget over 40 procent de sidste tre år. Stigningen har blandt andet været drevet af et lille udbud, som satte sælgerne i stand til at forlange en høj pris for deres bolig. Nu stiger antallet af udbudte boliger, og det kan være en sund udvikling. For selv om der nu er tale om det højeste antal udbudte ejerlejligheder i fire år, er antallet langt fra alarmerende.

Da der var flest lejligheder til salg i København i efteråret 2006 lå antallet på 5.151. Nu er tallet under det halve og på 2.366.

Villa på Frederiksberg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere