Del : SMS
Berlingske Business

Kate fik mere for pengene uden for København

27BUSKate-musen.jpg
Kate Kirkø flytter snart fra sin nuværende lejlighed på Amager til et større hus i Køge. Foto: Simon Læssøe

Kate Kirkø har næsten boet halvdelen af sit liv i København, men skifter nu sin lejlighed ud med et rækkehus i Køge. Her får hun nemlig mere plads til en billigere kvadratmeterpris.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Kate Kirkø var det tid til at slå til. Som 21-årig købte hun en lejlighed på Rumæniensgade i København, og efter 17 år er lejligheden i dag steget med 377 procent til knap 1,4 millioner kroner. De høje boligpriser i hovedstaden er dermed en af årsagerne til, at lejligheden nu er sat til salg, og at hun i stedet har købt et rækkehus i Køge – 42 kilometer syd for København.

»Det er klart, at boligskiftet indebærer tilvalg og fravalg. Selvfølgelig får jeg længere transporttid til arbejdet i Hellerup, men omvendt får jeg mere plads og meget mere for pengene, samtidig med at jeg kommer tættere på min familie,« siger 38-årige Kate Kirkø, der er ansat som lønansvarlig hos Dampskibsselskabet Torm A/S.

BM

I mange år har Kate Kirkø taget tilløb til at flytte, men ventet til at tiden var den rette, som hun siger. Og selv om boligpriserne i København i øjeblikket er på vej mod historiske højder, som før finanskrisen, frygter hun ikke for, at lejligheden kommer til at stå tom.

»Jeg har fået bankens accept til at stå med to boliger. I værste fald kan jeg altid udleje lejligheden, men jeg er ikke i tvivl om, at den nok skal blive hurtigt solgt,« siger hun.

Med den netop underskrevne huskontrakt i hånden, forklarer hun, at den vante udsigt fra lejligheden til de efterårsgrønne trækroner, bliver sværest at forlade. Men med ny udsigt fra flere kvadratmeter og træer, som hun selv ejer, var beslutningen ikke svær. »Jeg har undersøgt, hvor jeg fik samme udsigt som i dag uden at skulle betale flere millioner ekstra. Det har jeg fundet i Køge,« siger hun.Når Kate Kirkø flytter ind i det gule rækkehus 1. november, opjusterer hun samtidig antallet af indendørs kvadratmeter fra 56 til 85 samt en tilhørende grund med egen have på i alt 401 kvadratmeter. Skiftet til rækkehuset, der er købt for 2.150.000 kroner, betyder således en langt billigere kvadratmeterpris, men selv om Kate Kirkø nemt ville kunne finde et billigere hus i samme by eller endnu længere væk fra København, prioriterer hun stadig højt at have indre by inden for rimelig rækkevidde. Med huset i Køge kommer hun daglig til at pendle en time og 40 minutter, men transporttiden ser dog ud til at blive mere end halveret, når en ny hurtigbane åbner mellem København og Ringsted, der forventes at stå færdig i 2018.

Da Kate Kirkø inden finanskrisen også overvejede at sælge lejligheden, fik hun den vurderet til omtrent samme pris, som den i dag er sat til salg for. Hendes fornemmelse er da også, at boligpriserne er på nogenlunde det samme niveau som før krisen. Og det rammer især mulige tilflyttere til København, hvoriblandt mange unge mærker konsekvenserne af boligprisernes himmelflugt.

»Jeg har ondt af unge, som i dag skal ud og finde en lejlighed i København, for priserne er blevet så dyre, at de ikke har råd til at købe noget herinde. Jeg kan godt forstå, at mange forældre i dag hjælper deres børn med at finde en bolig i København, fordi der er så mange muligheder. Da jeg købte min lejlighed som 21-årig, havde jeg også mine forældres økonomiske opbakning, men fordi priserne var nogle helt andre, havde jeg råd til at finansiere en pæn del selv. Sådan er realiteterne ikke længere for mange i dag, og det, synes jeg, er utroligt synd.«

27BUSbolig.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere