Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

»Jeg har prøvet én kartoffelkur«

Selv om gælden er oppe på 2,5 millioner kroner, frygter Birgitte Flyvholm hverken at miste job eller bolig. Hun regner med, at den aktuelle boligkrise er forbigående, og at der om få år igen er penge at tjene på fast ejendom.

Birgitte Flyvholm frygter hverken prisfald, arbejdsløshed eller faldende friværdier i hendes forholdsvis nye lejlighed i Ørestaden, hvor hun har boet i to år. Priserne på den slags boliger er allerede faldet en del, og de vil måske også falde yderligere.
»Men vi har sparet så meget op og har haft penge med fra en anden bolig, vi solgte, at vi ikke frygter, at vi skal sælge vores lejlighed af økonomiske grunde,« siger Birgitte Flyvholm, der er kontorchef hos Skat i København. Om de aktuelle prisfald siger hun, at de ikke har planer om at sælge og derfor heller ikke er voldsomt bekymret af den grund.

»Man kan alligevel ikke vide, hvornår priserne går op og ned. Så det spekulerer vi ikke på. Men vi har prøvet én kartoffelkur i 1986. Nu kommer der nok en ny med prisfald og tvangsauktioner. Men vi frygter ikke, vi bliver omfattet af den, og vores erfaring er, at hvis man sidder længe nok i sin bolig, så ender den altid med at blive mere værd.«

Lejligheden i Ørestaden er på 100 kvadratmeter og gælden på tæt ved 2,5 millioner kroner. Mange penge, ja, men Birgitte Flyvholm siger så, at de til gengæld ikke har lånt noget de seneste mange år, og i og med at der er tale om nybyggeri, er der forhåbentlig heller ikke udsigt til, at de skal bruge store summer på vedligeholdelse de næste mange år. Varmeregningen er også til at overskue i det nye og moderne byggeri ude i Ørestaden, fortæller Birgitte Flyvholm.

Læs også: Boligejere tror på egen økonomi

 




Markedet lige nu