Billigt. Vi skal et langt stykke hen i 2012, før Den Europæiske Centralbank vil begynde at sætte eurorenten op. Nogle eksperter regner med, at Centralbanken ligefrem vil sætte renten yderligere ned.
2. oktober 2011, 14:00
Indbydelsen til en flere år lang rentefest er sendt ud til de danske boligejere. Der er nemlig udsigt til, at den lave rente holder langt ud i fremtiden. Først en gang i løbet af næste år vil Den Europæiske Centralbank begynde at sætte renten op. Går det helt galt med den europæiske økonomi, kan eurorenten endda blive sat ned.
Sådan lyder spådommen fra en række banker og realkreditselskaber, som Berlingske Business har talt med. Det sker netop nu, hvor op mod 100.000 boligejere har fået ny rente på deres rentetilpasningslån per 1. oktober. Disse boligejere får det næste år den hidtil laveste rente, de har haft på deres lån.
Meget tyder på, at det samme kommer til at ske, når den helt store klump af rentetilpasningslån skal refinansieres til december.
Både Jyske Bank, Handelsbanken og BRF Kredit mener, at Den Europæiske Centalbank, ECB, først vil begynde at forhøje eurorenten et stykke inde i 2012. Måske først til december.
Handelsbanken mener oven i købet, at ECB her i løbet af efteråret vil sætte eurorenten ned. Eurorenten er i øjeblikket på 1,5 pct. Den blev sat op to gange i foråret.
Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen påpeger, at der er sket en markant ændring i stemningen på finansmarkederne hen over sommeren, fordi den europæiske gældskrise er strammet til.
»På denne baggrund ser det ud til, at ECB er ved at stoppe med de renteforhøjelser, som vi har modtaget to af i første halvår. ECB har foretaget et markant skift i sin retorik, og markederne er i stigende grad begyndt at inddiskontere rentenedsættelser fra banken allerede i næste uge,« siger Jes Asmussen.
»Vi mener ikke, at ECB vil sænke renten allerede nu, men med det seneste, svagere globale konjunkturbillede samt det faktum at højere ECB-renter ikke just er godt nyt for de hårdest gældsplagede økonomier, er vi overbeviste om, at vi vil se rentenedsættelser fra ECB senere i år,« siger Jes Asmussen.
Hos BRF Kredit tror man ikke på, at banken med hovedsæde i Frankfurt vil lempe eurorenten her i løbet af efteråret, mens Jyske Bank ikke vil afvise, at det kan komme til at ske.
»Generelt skal vi regne med lave renter i et godt stykke tid endnu. Grundreglen er, at jo bedre det går for verdensøkonomien, desto hurtigere vil renterne stige. For tiden går det dårligt, og det synes ikke at ændre sig foreløbig,« siger seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.
»Mange er direkte begyndt at spekulere i, at ECB sætter renten ned. Vi hælder mest til, at den ikke gør det. Men det er bestemt muligt, hvis det kommer til at gå endnu dårligere for den europæiske økonomi,« siger Niels Rønholt.
Cheføkonom hos BRF Kredit Ulrikke Ekelund er enig i, at vi skal et pænt stykke ind i 2012, før ECB kan forventes at ændre på renten.
»Omvendt tror vi ikke, at ECB vil nedsætte renten i løbet af 2011. Det forventer markederne imidlertid, hvorfor vi vil kunne se stigende markedsrenter hen mod slutningen af året,« siger Ulrikke Ekelund.
Tag mere sikkerhed
For boligejerne giver den lave rente nye muligheder og spekulationer. Når mange hundrede tusinde boligejere skal have refinansieret deres lån til december, regner Jyske Bank med, at de vil få en rente på 1,3 pct. Oveni det kommer omkostninger på lånet.
Men boligejerne kan ved refinansiering vælge at skifte det etårige tilpasningslån ud med eksempelvis et treårigt. Renten på sidstnævnte er højere end på det et-årige, men den ligger fast i tre år. Det kan være meget behageligt. Til gengæld går man glip af en besparelse, hvis det etårige lån holder det nuværende renteniveau.
»Det er svært at spå om, hvilket af de to lån der ender med at være bedst. Man kan forestille sig flere forskellige forløb i 2013 og 2014. Det er et spørgsmål om, hvad man tror på,« siger Niels Rønholt.
Samme melding lyder fra Ulrikke Ekelund.
»Generelt er vores anbefaling, at man bør søge sikkerhed for rentestigninger, når renten er lav. Alle regner med rentestigninger fremadrettet, men det bliver i et lavt tempo. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det er svært at forestille sig, at renten skal kunne falde meget mere, ligesom man ikke skal glemme, at renten over en kort periode hurtigt kan stige igen,« siger Ulrikke Ekelund.
»Derfor er det en oplagt mulighed at fastlåse den lave rente i en længere årrække. Det kan man gøre ved treårigt eller femårigt rentetilpasningslån,« tilføjer hun.
I lighed med Jyske Bank fremhæver hun, at der for danskere med fastforrentede lån ligeledes er kommet en ny dagsorden. Det er igen blevet muligt at tage et fastforrentet lån med en rente på fire pct. Det gør, at de omkring 3.000 boligejere, som stadig har et seks pct. lån, skal overveje at hoppe over i et fire pct. lån.

























































