1. marts 2010, 09:49 – opdateret 2. november 2010, 14:54

Det såkaldte bidrag, som alle boligejere med lån hos realkreditten betaler, er på vej op. Lille BRFkredit og store Nykredit har allerede hævet deres bidrag. Men med stor sandsynlighed følger Realkredit Danmark og Nordea Kredit snart efter. Endnu lyder det kryptiske svar fra både Nordea Kredit og Realkredit Danmark, at »de ikke har aktuelle planer om at ændre deres bidrag.«

Men tidligere har det været sådan, at når ét institut hæver deres sats, så følger alle de øvrige efter.

Samtidig er realkredittens indtjening i disse år under hårdt pres. Antallet af tvangsauktioner og tab stiger, og nye regler betyder, at realkreditten skal sætte flere penge af til sikkerhed end før.

Administrerende direktør i Realkredit Danmark Carsten Nøddebo siger, at de endnu ikke har taget stilling til, om de vil ændre deres prisstruktur.

»Men vores tab er stigende, og vores kapitalomkostninger er steget betragteligt. Det er blevet dyrere og sværere at fremskaffe kapital. Samtidig har vi været nødt til at stille sikkerhed for 21,3 milliarder kroner, fordi boligpriserne er faldet så markant, at vores lån i flere tilfælde overstiger 80 procent af handelsprisen,« siger Carsten Nøddebo.

BRFkredit hævede allerede ved årsskiftet prisen på nye lån. Men seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh siger, at de ikke vil udelukke, at deres bidrag får en tand yderligere op senere på året.

»Men det er ikke noget, vi har aktuelle planer om,« siger han.

Manglende konkurrence

Professor og ekspert i finansiering Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet kritiserer dog denne stigning i bidragene, som er i gang.

»Det er helt legitimt at stille spørgsmålstegn ved det rimelige i, at det er kunderne – altså boligejerne – der skal betale for de beslutninger, som ledelserne har truffet og senere har vist sig at koste dyrt,« siger Peter Løchte Jørgensen.

Han peger konkret på Nykredit, hvor kunderne nu betaler prisen for ledelsens beslutning om at købe Forstædernes Bank – et eventyr, som Nykredit selv siger, har kostet fem milliarder kroner. Eller BRFkredit, som har en stor eksponering mod ejendomme, hvilket har kostet dyrt.

»Når ledelser kan tage chancebetonede beslutninger vel vidende, at de bare kan hæve bidragene, hvis det ikke går så godt som ventet, er det tegn på manglende konkurrence. For var det svært at hæve bidragene, fordi folk så bare flyttede til et andet realkreditinstitut, ville ledelserne være tvunget til i højere grad at risikovurdere, inden de brugte kundernes penge,« siger Peter Løchte Jørgensen.

Han er samtidig forundret over, at det tilsyneladende er let at hæve bidragene, når samfundsøkonomien er presset.

»Det er besynderligt, at bidragene så ikke sættes ned, når det går godt. Sådan burde det selvfølgelig være,« siger Peter Løchte Jørgensen.

En del af skylden for, at det er så let for realkreditinstitutterne at hæve bidragene, placerer professoren hos forbrugerne. For de skal være langt bedre til at trykke institutterne på maven og true med at flytte boliglånene, hvis bidragene er for høje.

Samtidig opfordrer han tilsyn og konkurrencemyndigheder til at holde et vågent øje med sektoren, så de ikke bare får frit spil til at hæve bidragssatserne til et fælles, højt niveau.

"Ganske enkelt for dårligt!"

Allan Malskær, formand for Parcelhusejernes Landsforening, mener ikke, at realkreditinstitutterne kan tillade sig at hæve bidragssatserne.

»Hvor var nedsættelserne henne, da det gik godt? Og hvor er de mange penge, som burde være sparet op under de gode tider, hvor bidragssatserne jo ikke blev sat ned? Det er ganske enkelt for dårligt,« siger Allan Malskær.

Han langer også ud efter realkreditinstitutternes ledelser for at have taget alt for store chancer med kundernes penge – og efterfølgende tørre regningen af på dem ved at hæve bidragene.