Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Her koster boligerne mest

Ejendomsmæglernes Boligsiden har opgjort hvilke ti veje, der kan prale af de dyreste adresser i Danmark.

Det er ikke nogen hemmelighed, at nogen af landets dyreste adresser for eksempel ligger nord for København og på Danmarks nordspids, Skagen. Nu har ejendomsmæglerne lavet en liste over de ti veje i Danmark, der indeholder de dyreste boliger.

"Boligpriserne på de ti dyreste veje i Danmark netop nu ligger et godt stykke over de priser, flertallet af danskere har råd til. Derfor er det bestemt heller ikke hver dag, at boliger i denne prisklasse sælges. Men det sker nu og da, og selvom boligpriserne i denne kategori også har mærket de finansielt urolige tider, er det fortsat boliger, som er forbeholdt de få," siger kommunikationschef Birgit Daetz fra Boligsiden.dk.

Vedbæk Strandvej i Nordsjælland topper listen med en gennemsnitlig udbudspris på knap 20,4 millioner kroner og en gennemsnitlig kvadratmeterpris på omkring 70.000 kroner pr. kvadratmeter.

Ifølge Boligsiden er de første otte pladser på listen alle beliggende nord for København. Først på niende- og tiendepladsen kommer provinsen på banen med to veje i Skagen - Højensvej og Østre Strandvej, som begge har en gennemsnitlig udbudspris på mellem 9 og 9,5 millioner kroner.

"At Skagen er repræsenteret på listen over de ti dyreste veje, skyldes uden tvivl den fashionable og eksklusive kultur, som knyttes til Skagen om sommeren, hvor størstedelen af det danske jetset tilbringer en ferieuge eller to. Det er stærkt medvirkende til, at boligpriserne holder sig helt i top," siger Birgit Daetz.

 




Markedet lige nu