Otte villaer, en lejlighed og et gods er på listen over de dyreste huslejer i landet.
8. marts 2010, 07:06 – opdateret 2. november 2010, 14:55
En månedlig husleje på over 60.000 kroner er ikke en udskrivning for hvem som helst. På den anden side er det heller ikke hvad som helst, man får for pengene.
Listen over de højeste huslejer i Danmark domineres af villaer, men en enkelt lejlighed og et enkelt gods har sneget sig ind, viser tal fra boligportal.dk.
- Vi har fået langt flere annoncer for luksuslejeboliger gennem det seneste år, og der er ingen tvivl om, at krisen har gjort det sværere at leje de allerdyreste boliger ud, siger Henrik Løvig, administrerende direktør i Boligportal.dk.
Provinsen ligger prismæssigt væsentligt under hovedstadsområdet. Til sammenligning koster Aalborgs dyreste ledige lejelejlighed ifølge Boligportal.dk 12.825 kroner om måneden. Den dyreste lejebolig i Århus lige nu er en villa i Risskov til 16.500 kroner om måneden, mens Odense er repræsenteret med en herskabsvilla til 19.500 kroner.