Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Hæfter vi stadig begge for gælden?

Huset skal sælges med tab efter skilsmisse - men kan banken forlange, at begge hæfter for den nye gæld?

? Min kæreste og jeg købte hus sammen for et par år siden med halvdelen til hver. Vi har boet der sammen i halvandet år.

Nu er vi gået fra hinanden, og huset er sat til salg. Grundet markedsudviklingen kommer der til at være et væsentligt tab. Banken har givet forhåndstilsagn om at finansiere tabet.

Mit spørgsmål går på hæftelsen. Mens et realkreditlån typisk er med solidarisk hæftelse, er jeg lidt i tvivl om, hvad banken kan forlange? Min kæreste og jeg er enige om en deling af gælden. Kan de forlange, at vi også hæfter solidarisk for det?

Jeg tjener en del mere end min kæreste og ønsker naturligvis ikke at hæfte for hendes del af gælden. Jeg har jo i sagens natur ingen indsigelser i hendes økonomi, så i teorien kunne hun lade være med at betale, og så ville jeg hænge på den.

Med venlig hilsen K.

! Banken kan som vilkår for udlån kræve solidarisk hæftelse. Enhver af jer kan sige fra, men I hæfter - som jeg forstår dig - solidarisk for den gæld, I skal have finansieret, så forskellen er ikke stor.

Banken vil formentlig være villig til at undvære solidarisk hæftelse, hvis I begge har tilstrækkelig kreditværdighed. Kniber det for en af jer, så kan kreditværdigheden forbedres ved f.eks. kaution fra familien, således at I hjælpes til at få adskilt jeres økonomi.

Med venlig hilsen Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk  

 




Markedet lige nu