Del : SMS
Berlingske Business

Guldrandet superlån for rige boligejere

Et nyt og ekstremt billigt lån fra de store banker kan i princippet flytte kunder massivt fra realkreditten over i Danske Bank og Nordea. Det kan blive dyrt for den gængse boligejer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Der venter i princippet et fedt, guldrandet lån for de boligejere, der har masser af friværdi. For beslutter Danske Bank og Nordea at trykke på knappen og kreere deres eget nye superlån, kan de i princippet skabe en ny låntype, der kan udkonkurrere realkreditten og måske endda presse priserne op på bidragssatser for den brede masse af boligejere.

Det er den helt store konflikt, der internt præger finansverdenens top i disse dage. Helt centralt er det det meget omdiskuterede lovforslag, der skal redde danskernes elskede F1-lån – og også andre lån med kortere løbetid. Forslaget går ud på, at renten maksimalt kan stige med op til fem procentpoint på et år. Men sådan en forsikring er dyr, og investorerne vil kræve en merrente for at købe de obligationer. Det rammer boligejerne i form af en højere rente på deres boliglån.

Der er bare den hage ved det nye regelsæt, at kun realkreditten – og ikke bankerne – er omfattet af reglerne. At udstede sådanne obligationer kræver dog en vis størrelse, som kun storbanker som Danske Bank og Nordea har herhjemme. Disse to banker kan således undgå investorernes strafrente og snuppe realkredittens bedste kunder med nye og særligt billige boliglån.

Det kan omvendt blive dyrt for de mange. For man frygter i realkreditsektoren, at det kan sende de gode kunder i retning af storbankerne, mens realkreditten hænger på de kunder, der ikke har så meget friværdi. Det skyldes, at realkreditlån i Danmark alt andet lige fortsat er baseret på lige bidragssatser til alle, selv om de tungtbelånte og insolvente boliger er dyrere for realkreditten at have på balancen.

En kundeflugt af velhaverboligejere kan således tvinge bidragssatsen op for dem, der hænger fast i realkreditten.

Det er en meget alvorlig sag, der kan skade fremtidens muligheder for at drive forretning for Nykredit, BRFkredit og for den kæmpestore underskov af banker, der er afhængige af at sælge realkreditlån som underleverandører,

Opgøret er i de seneste dage taget til i og med, at lovforslaget skal til andenbehandling i Folketinget midt i januar. Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen (S) forsøgte kort efter årsskiftet at gyde olie på vandene i dagbladet Børsen med meldingen om, at man vil forsøge at ligestille banker og realkredit, men at det altså ikke lader sig gøre i den aktuelle lovgivning. I stedet vil man nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på forslagets effekt på konkurrencesituationen.

Men det har ikke været nok til at formilde realkreditsektoren, repræsenteret ved Realkreditrådet. De vil have en løsning, hvor problemstillingen løses med det samme. I de seneste dage er konflikten taget yderligere til, og det får nu både Danske Banks privatkunde-direktør og formand for Finansrådet, Tonny Thierry Andersen, til i Berlingske Business at love, at man ikke vil gå ud med det nye superlån – og at »realkreditfinansering helt overvejende stadig vil foregå gennem realkreditinstitutter«.

Han siger endda, at man ikke kan lave F1 og F2-lån som bank. Det strider dog med Nordeas opfattelse af sagen. For her siger forsikrer direktør og næstformand i Finansrådets bestyrelse Anders Jensen, at man ikke vil gå ud med superlånet, selv om man kan.

Det er dog værd at bemærke, at Tonny Thierry Andersen fastholder bankens alternativ til realkreditlånet, det såkaldte prioritetslån, selv om det ikke har været den store succes - og i dag mest supplerer realkreditlånene:

»Kunderne ønsker altovervejende prioritetslån som et supplement til realkreditlån. Det er vi enige i, og det bakker vi op i vores kunderådgivning,« lyder det fra Danske Bank-direktøren i en mail. De nye regler betyder også, at f.eks. de nye og billige boliglån fra Jyske Bank, der blandt andet skal udstedes via realkreditselskabet BRFkredit, kan komme til at hænge fast i realkredittens dyre løsning.

Afslutningen på opgøret venter fortsat, og det store spørgsmål er, om de store banker trods deres forsikringer om det modsatte kan dy sig for at komme på markedet med nye superlån, der kan stille danskernes sult efter billige lån og give Nordea og Danske Bank en afgørende konkurrencefordel i fremtidens kamp om kunderne.

For Henrik Sass Larsen og realkreditten er sagen i hvert fald til at brænde sig på.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere