Landets kommuner har de senere år haft travlt med at sætte grundskyldspromillen op. Men den offentlige vurdering af grunde er også steget kraftigt, og det er den vigtigste årsag til, at mange betaler meget mere i grundskyd end før, viser ny analyse.
9. januar 2010, 14:04 – opdateret 2. november 2010, 14:45
Den kommunale grundskyld er steget med ekspresfart de senere år - trods skattestop og snak om behovet for lavere skatter. Stigningen er så stor, at grundskylden nu er en større økonomisk belastning end ejendomsværdiskatten i hele 27 af landets 98 kommuner.
I Lyngby i Nordsjælland skal deres eksempelvis i år betales 23.000 i ejendomsværdiskat af et parcelhus på 140 kvadratmeter. Men grundskylden er oppe på næsten 25.000 kroner, altså ni procent højere. På samme vis er grundskyld nu større end ejendomsværdiskatten 26 øvrige kommuner i landet.
Det viser beregninger, som BRFkredit har udarbejdet for Berlingske Business, og seniorøkonom Mikkel Høegh herfra siger da også, at de fleste fortsat kigger meget på ejendomsværdiskat, når de køber bolig og skal regne på, hvad de har råd til.
»Men grundskylden er blevet langt vigtigere, at holde øje med. Den vil tilmed stige pænt mage steder fremover,« siger Mikkel Høegh.
Han peger eksempelvis på Lyngby nord for København, hvor grundskylden vil stige de næste 13 år, selv når vurderingerne til næste år er sat ned, og derefter ligger fladt.
»Det skyldes, at der ikke er noget skattestop over grundskylden, men derimod et skatteloft, som løftes lidt i vejret hvert eneste år,« siger Mikkel Høegh.
Grundskylden er de senere år steget ganske hastigt, fordi mange kommuner har hævet grundskyldspromillen.
Alene i år hæver 17 af landets 98 kommuner deres grundskyld. Men grundværdierne er også blevet reguleret op, endda på dramatisk vis.
Derfor vil landets kommuner få én ekstra milliard kroner i kassen fra grundskyld i år. Det svarer til en ekstra regning på 500 kroner per hus, lejlighed eller fritidshus, viser en beregning fra Realkreditrådet.
Lektor ved Syddansk Universitet, Morten Skak, der er ekspert i boligforhold, siger at der ganske rigtigt er en tendens til, at kommunerne begynder at bruge grundskylden til at skaffe flere penge.
»Det gør regeringens skattestop mindre virkningsfuldt, og det er også i tråd med, hvad mange økonomer har anbefalet løbende de sidste år,« siger Morgen Skak.
Samlet opkræves der nu grundskyld for 13 milliarder kroner fra boligejerne i 2009. Det svarer til en gennemsnitlig skat per ejerbolig på 8.200 kroner. Dermed er grundskylden steget 2.700 kroner per ejerbolig siden 2005, viser tal fra Realkreditrådet.
Stigende grundværdier er den væsentligste årsag til, at grundskylden er steget kraftigt for boligejerne. Af de 2.700 kroner, som den gennemsnitlige grundskyld per ejerbolig er steget med fra 2005 til 2009, kommer 2.400 kroner således fra stigende grundværdier, mens højere grundskyldspromiller har kostet boligejerne 300 kroner ekstra.
»Mange kommuner har hævet deres grundskyld, fordi de er i økonomiske problemer. Derfor er der da også stadigt flere kommuner, som støder mod den højst tilladte grundskyld, som hedder 34 promille eller 3,4 procent,« siger Mikkel Høegh.
