Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Gaver og lån er bedre end forældrekøb

Det er skattemæssigt nemmere at håndtere, hvis børnene selv køber boligen - med skattefri støtte fra forældrene.

Skattepartner Erik Petersen fra KPMG peger på, at forældrekøb af lejligheder i mange tilfælde ikke er så smart.

“Det er tit en bedre idé at låne børnene penge til selv at købe en lejlighed for. Lånet kan herefter afvikles over nogle år ved at give de maksimale årlige gaver. Dermed er man ude over det problem, at forældrene skal beskattes af en lejeindtægt, som børnene ikke kan trække fra. Ejer børnene lejligheden, så skal de til gengæld betale ejendomsværdiskat og helst have plads i deres indkomst til at kunne udnytte rentefradraget,” siger Erik Petersen.

Han peger også på, at børnene selv bør købe lejligheden, hvis  man vil undgå skat på gevinsten ved et senere salg.

Hvis lejligheden er steget i værdi i ejerperioden, vil forældrene nemlig blive beskattet af gevinsten, med mindre de selv har boet i lejligheden. Og skattemyndighederne anerkender ikke proformaflytninger. Der foreligger afgørelser om beskatning, hvis der ikke har været tale om reel beboelse. Det er ikke nok at tilmelde sig folkeregisteradresse i nogle måneder. Man skal kunne dokumentere via bl.a. elforbrug, at man faktisk har haft bopæl i lejligheden og har haft en reel hensigt om bo i den.

 




Markedet lige nu