Del : SMS

Flere må gå fra hus og hjem

 pix-boligsalg
Foto:

Godt 15 danske familier måtte hver dag i november sende deres ejendom på tvangsauktion.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den forløbne måned måtte 455 danskere sende deres bolig på tvangsauktioner. Det er flere end de 421 måneden før, når der er korrigeret for normale sæsonudsving, oplyser Danmarks Statistik.

Gennem det seneste halvår har det sæsonkorrigerede antal tvangsauktioner svinget mellem 410 og 455 med et gennemsnit på 435, og dermed repræsenterer november en stigende tendens.

Men der er stadig ikke tale om et alarmerende højt tal. Det laveste antal tvangsauktioner siden 1979, da statistikken blev etableret, var i 2006 med et gennemsnit på 103 om måneden, mens det højeste var i 1990 med 1.695 om måneden.

Fra oktober til november er antallet af huse på tvangsauktion steget fra 306 til 315, mens antallet af lejligheder er steget fra 34 til 42.

Selv om der er tale om det største antal tvangsauktioner siden marts, så vurderer privatøkonom i Danske Bank Las Olsen alligevel ikke, at der er tale om ny tendens.

"Der er jo heller ikke rigtig sket noget, der for alvor kan ændre ved situationen. Huspriser, arbejdsløshed og renter har ikke flyttet sig ret meget det seneste år. Men antallet af tvangsauktioner er selvfølgelig stadig langt højere end før krisen," påpeger han i en kommentar.

De grundlæggende årsager til tvangsauktioner er en cocktail af lavere huspriser, længere salgstider og større arbejdsløshed.

"Når det går galt, er det typisk hos boligejere, der også bliver ramt på andre måder, for eksempel af sygdom eller skilsmisse. For at undgå en økonomisk katastrofe er det meget vigtigt at reagere, så snart éns økonomi ændrer sig," skriver Las Olsen i sin kommentar.

Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark har kigget geografisk på tallene og konkluderer, at Region Sjælland fortsat er hårdest ramt af tvangsauktioner.

"Set over de seneste tre måneder har Region Sjælland stået for godt 30 procent af samtlige tvangsauktioner, mens den private ejerboligmasse i regionen kun udgør små 17 procent," skriver han.

Det hænger efter hans mening sammen med, at friværdierne på Sjælland uden for hovedstaden er faldet mest siden toppen - faktisk med 75 procent for parcelhuse mod små 60 procent på landsplan.Og samtidig er området ramt af faldende beskæftigelse.

Både hovedstaden, Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland er underrepræsenteret med tvangsauktioner i forhold til områdernes andel af boligmassen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere