Ny rapport fra økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) viser, at flere års bolignedtur nu reelt har stavnsbundet især de unge boligejere. De kan kun komme ud af deres nuværende bolig med meget store tab i de næste mange år.
22. april 2010, 05:00 – opdateret 2. november 2010, 15:03
Dødsfald, skilsmisser og arbejdsløshed er ubehageligt for vel sagtens alle danskere.
Men for 20 procent af landets boligejere og 40 procent af de unge boligejere under 35 år er det forbundet med ekstra problemer.
De har nemlig en netto boliggæld og kan derfor ikke bare flytte fra boligen. I alt drejer det sig om 160.000 boligejere og 64.000 unge under 35 år. Det viser en ny rapport, som Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggør i dag om dansk boligøkonomi.
»Det er rigtig mange danskere, som dagligt må leve med bevidstheden om, at skilsmisse eller arbejdsløshed kan ende med store, økonomiske problemer. Det er ikke en sjov situation,« siger professor i finansiering på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Peter Løchte Jørgensen.
Ifølge lektor og ekspert i danskernes boligøkonomi, Jens Lunde, er antallet af danskere med en gæld i boligen, som overstiger den aktuelle markedsværdi, endda endnu større:
»Beregningen tager ikke højde for, at de fleste boligsælgere mødes med salgsomkostninger på syv til otte procent af boligens værdi. Derfor er flere i virkeligheden teknisk insolvente,« siger Jens Lunde.
Stavnsbundne unge
En del af de teknisk insolvente boligejere har alligevel en vis formue, selv om de skylder flere penge i boligen, end den er værd. Det kan være i form af almindelig opsparing eller en pensionsopsparing. Det stiller dem væsentligt bedre, når de i forbindelse med et salg skal overbevise banken om, at den skal låne dem penge til at indfri realkreditlånet.
En sådan opsparing har unge imidlertid ikke. De er i ordets bogstaveligste forstand stavnsbundne, fordi deres bankrådgiver i øjeblikket ikke er meget for at låne penge ud uden sikkerhed. Dermed mangler de unge boligejere penge til at indfri realkreditlånet, og det vil i de fleste tilfælde få realkreditinstituttet til at sige nej til indfrielsen, og så falder handlen til jorden.
Noget tyder på, at der er blevet marginalt færre stavnsbundne boligejere på det seneste. I går offentliggjorde Realkreditrådet og Realkreditforeningen tal for prisudviklingen i første kvartal i år. Den viste en prisstigning på 0,8 procent i forhold til første kvartal 2009.
Det får imidlertid ikke de to uafhængige finansieringseksperter til at klappe i deres hænder og forvente en lysere fremtid for de stavnsbundne boligejere.
Ikke velfungerende marked
Jens Lunde fra Copenhagen Business School minder om, at en prisstigning på 0,8 procent svarer til en stigning på nogle få hundrede kroner per kvadratmeter – det rykker altså ikke så meget.
Og Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, minder om, at det er misvisende at tale om et velfungerende boligmarked – sådan som ejendomsmæglere, realkreditinstitutter og banker gerne vil have det til at fremstå – når så mange boligejere er teknisk insolvente efter en forholdsvis lang periode med en rekordlav rente:
»Der tegner sig derimod et billede af et meget skrøbeligt boligmarked. Det kan godt være, at priserne ikke længere falder, men de fleste er enige om, at renten stiger igen på et tidspunkt, og det kan blive problematisk for mange,« siger professor i finansiering på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Peter Løchte Jørgensen.
Realkreditrådet er enig i, at boligmarkedet ikke er oppe i gear endnu.
»Men der er tale om spæde tegn på forbedringer,« siger Realkreditrådets administrerende direktør, Ane Arnth Jensen.Hun opfordrer samtidig de mange unge stavnsbundne boligejere til at søge trøst i, at ledigheden ser ud til at toppe på et lavere niveau end først antaget.
