Del : SMS
Berlingske Business

Fem råd fra eks-mægler: Sådan sælger du din bolig selv

salg
Her får du fem gode råd til selvsalg af din bolig. Foto:

Overvejer du at sælge din bolig selv? Læs, hvordan man sætter prisen, fremviser boligen og forhandler med køberen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan være mange penge at spare ved selv at stå for boligsalget, men hvordan sætter man prisen, fremviser boligen og forhandler med køberen?

Majken Madsen, der er product manager på Boliga Selvsalg og har en baggrund som ejendomsmægler, giver dig her fem gode råd til selvsalg af boligen.

HER ER 5 GODE RÅD

 

1. Hvordan sætter jeg prisen?

Når du skal finde prisen på din bolig, skal du først at undersøge markedet for lignende boliger og orientere dig om udbudskvadratmeterpriserne og salgkvadratmeterpriserne i området. Kig især på boliger, der er blevet solgt eller udbudt på din egen vej eller i dit nærområde inden for de seneste tre-fire måneder, så du har et billede af den aktuelle markedspris.

boliglån

Du kan let finde boligernes udbuds- og salgspriser på diverse sites rundt omkring på nettet. Husk at være realistisk, når du sætter prisen. Lad være med at tro, at du kan lægge prisniveauet væsentligt over, hvad andre boliger i samme område er blevet solgt for - medmindre du har en bolig, der adskiller sig markant fra de andre boliger i området. Det kan f.eks. være, hvis din bolig har en særligt god beliggenhed eller er i meget bedre stand end lignende boliger i dit nærområde.

En for høj udbudspris kan resultere i 'liggetids-pest'. Mange købere vil fra starten fravælge din bolig, fordi prisen ligger langt over, hvad der ellers er på markedet i området, og så stiger liggetiden. Når en bolig har været til salg i lang tid, daler interessen for ejendommen, fordi mange købere vil tolke den lange liggetid som et udtryk for, at der er noget galt med boligen.

2. Hvordan markedsfører jeg boligen

Der findes et væld af muligheder for at gøre opmærksom på dit boligsalg. Du kan annoncere på diverse selvsalgs-sites, dele din annonce på de sociale medier, fortælle om dit boligsalg til venner og bekendte og generelt sørge for at udnytte dit netværk.

Fransk livsstil

Når du laver din boligannonce, skal du sørge for at få taget nogle ordentlige billeder. Enten selv, hvis du er en habil fotograf, eller med hjælp fra en professionel boligfotograf. Billederne er yderst vigtige for din præsentation af boligen. Husk at få lavet en plantegning, da køberne gerne hurtigt vil kunne danne sig et overblik over din bolig, fordeling af værelser mv.

Du skal lave en beskrivelse af din bolig og området. Fremhæv gerne ting, som du har lavet, eller som er udbedret ved boligen og benyt dit lokalkendskab til at fortælle om områder, som du godt selv kan lide at færdes i. Fortæl om din yndlingscafé, legepladsen rundt om hjørnet og det gode spisested.

3. Hvordan fremviser jeg boligen?

Det er vigtigt, at du står til rådighed for køberne, når det passer dem bedst - og ikke nødvendigvis, når det passer dig bedst.
Se på din bolig med nye briller. Få en ven eller et familiemedlem til at give dig konstruktiv kritik i forhold til, hvordan du kan gøre din bolig mere attraktiv for køberne.

hussalg

Det handler ikke om store renoveringsopgaver, men mere om at gøre hjemmet indbydende. Det kan f.eks. gøres ved at sætte en ekstra lampe op, så du får mere belysning. Husk at rydde op og gøre rent, lufte ud, putte friske blomster i vaserne og suppler gerne med en bradepande med nybagte boller, så duften kan brede sig i boligen. Sørg også for at tænd stearinlys. Fremvisningen handler især om at skabe en følelse hos de potentielle købere.

Til selve fremvisningen skal du være imødekommende og være klar til at svare på alle spørgsmål, også de åbenlyse. Du må ikke tage spørgsmål eller kritik personligt. Få altid noteret købers navn, telefon og email, så du efterfølgende kan følge op på købers interesse og høre, om de har yderligere spørgsmål.

4. Hvordan forhandler jeg pris?

Når en potentiel køber viser interesse og kommer med et bud, er det vigtigt, du har gjort op med dig selv, hvad din mindstepris er, så du har et billede af, hvor meget du vil forhandle med. Tag det ikke som en fornærmelse, at køberen byder under udbudsprisen. Det gør alle købere. Du må gerne komme med et modbud, men du må også fastholde din udbudspris.

hus

Er der meget stor interesse for din bolig, har du mulighed for at lave en budrunde blandt de interesserede købere.
Det er helt naturligt, at en forhandling går frem og tilbage mange gange. Man behøver ikke kun at forhandle om pris, men man kan også med fordel inddrage overtagelsesdato, medfølgende haveredskaber, gardiner eller lignende. Det er her, du har muligheden for at være kreativ.
Hvis du ikke kan blive enig med køberen, så afslut kontakten på en værdig måde. Det kan være, at køber vender tilbage på et senere tidspunkt.

5. Hvad gør jeg, når køberen er fundet?

Når du har fundet køberen til din bolig, er mit bedste råd, at du benytter en boligadvokat til at afslutte handlen. Det giver tryghed for både sælger og køber.
Boligadvokaten kender de juridiske detaljer, kan udarbejde købsaftale, indhente dokumenter og afslutte handlen og sørge for, at købesummen bliver frigivet til rette tid.

Mausoleum Gerda Edel J

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere