Del : SMS
Berlingske Business

Farvel F1, din gamle rocker

30BUSRocker-183500.jpg
Det er slut med F1-lånet – også kaldet »rockerlånet« – hos Berlingske Business’ finansjournalist. Han skifter nu det populære F1-lån ud med et F5- lån, hvor den månedlige ydelse er næsten den samme. Arkivfoto: Bjarke Bo Olsen

Næste år kunne finansjournalistens lange og lykkelige forhold til de omdiskuterede F1-lån have rundet 20 år. På trods af advarende artikler fra egen hånd faldt valget på etårige flekslån, da de kom på markedet. Nu synger lånet på sidste termin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så er det slut. Efter 19 år er det farvel til vores F1-lån, som vi først inviterede indenfor med en vis nervøsitet, men som vi siden kom til at holde af som en god og gavmild ven. Det var tilbage i 1997, da jeg som yngre journalist var inviteret til møde med nuværende nationalbankdirektør Lars Rohde og pensionskassedirektør Bjarne Graven. Dengang var de to ansat i Realkredit Danmarks maskinrum, og de havde fundet på den nye lånetype, der brød afgørende med årtiers vaner med fastforrentede lån – typisk obligationslån, der kunne opsiges til kurs 100 ved hver termin.

aaa

De nye flekslån var kontantlån og en farlig størrelse. Ikke alene krævede det min fulde koncentration at forstå de to herrers forklaring af det nye lån. Det var også kontantlån, der koster den gældende kurs at indfri i utide. Endelig var de med en variabel rente, der skulle tilpasses hvert, hvert tredje eller hvert femte år.

Og da vi i pressekorpset jo er opdraget til at spejde efter de mørke skyer i horisonten, skrev jeg adskillige spalter om, hvor galt det kunne gå, hvis Fanden pludselig tog ved renten, så den og dermed ydelsen på lånene styrtede den modsatte vej af Fandens bopæl og tog på himmelflugt. Det var en ny og ukendt risiko for boligejere. Men der var så mange ting ved den nye lånetype, der fristede, at vi optog et F1-lån fra første færd.

Nu har »vovehals« aldrig været mit mellemnavn. Så vi sørgede for at have en livline, hvis det skulle gå så galt med de nye lånetyper, som vi havde advaret om i spalterne. Det var ikke uden grund, at de hurtigt fik tilnavnet »rockerlån«.

Boliglån

For at dæmme op for risikoen tog vi den såkaldte T-variant af flekslånet – en efter min mening overset variant af flekslån, der kombinerer nogle optimale egenskaber. Kort sagt er det et flekslån, som justeres på løbetiden frem for ydelsen, når renten ændrer sig. Dermed udnyttede vi, at flekslånet hele tiden tilpasser sig markedets billigste rente. Og samtidig havde vi en vis sikkerhed for, at ydelsen på lånet ikke går gennem loftet og tvinger os fra hus og hjem.

Jeg er helt opmærksom på, at obligationslån med fast rente siden 1997 har kunnet konverteres både op og ned, så både restgæld og rente kunne bringes ned. Men jeg har kun set beregninger, der viser, at etårige flekslån har været den suveræne vinder blandt alle lånetyper over de seneste 20 år.

Hvorfor så forlade F1-lånet nu? Flere årsager. Realkreditinstitutterne lægger via priserne ikke skjul på, at de helst ser kunderne forlade etårige flekslån. Øgede krav til sikkerhed og kapital har gjort dem dyrere og mere risikable at udstede for realkreditten. Desuden er renten på det femårige flekslån, vi flytter over til, historisk tæt på renten på de etårige flekslån. Sammenlagt giver det lavere omkostninger på lånet samt en meget lav, fast rente i en periode på fem år, hvor vi formentlig skifter huset ud med en anden bolig.

Gravsten
LÆS MERE : F1-lån i dødskamp

Så vil den opmærksomme læser også vide, at jeg tidligere har advaret mod at tage et flekslån, der skal indfries i utide. Da det er kontantlån, skal de nemlig indfries til kursen, og i en periode med faldende renter har det udløst ekstra regninger til boligejere, der ville ud af eksempelvis F5-lån i utide.

Men med det nuværende rekordlave renteniveau regner jeg ikke med, at renten vil falde yderligere. Og hvis renten er steget på et tidspunkt, hvor vi alligevel vil ud af vores F5-lån, inden der er gået fem år, så vil rentestigningen have medført et kursfald, så vi kan indfri lånet til en lavere kurs. Derfor siger jeg med ro i sindet:

Farvel F1, din gamle rocker.

NHE Biler

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere