Berlingske Business
14:45Robert Uggla: »Maersk Tankers er helt særlig for os«

Tjek om du kan være berettiget til en huslejesænkning

Jyske Bank langede boliglån for 80 milliarder ud sidste år
Foto:

Der kan være mange penge at hente, hvis du betaler for meget i husleje.

Har du haft følelsen af, at du bliver snydt, når du snakker med venner og familie om husleje?

Så er der muligvis noget om snakken, og der kan være mange penge at hente, hvis du undersøger sagen og handler.

Bor du i en ældre privatejet udlejningsejendom, så er der en række ting, du kan gennemgå for at tjekke, om du betaler for meget i husleje.

Katrine Weber-Hansen, som bor i en lejelejlighed i Odense, er en af dem, der satte spørgsmålstegn ved sin husleje. Da ejendommen skiftede administrator, steg huslejen pludselig med 1500 kroner.

Den nye husleje, som var på 6000 kroner uden forbrug, var Katrine Weber-Hansen noget overrasket over, og derfor satte hun sig til at læse boligreguleringsloven.

Heraf fremgik det, at huslejen ikke måtte overstige det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter og afkastningen af ejendommens værdi.

amagerbrogade
For abonnenter LÆS MERE : Høj pris for lejeboliger på Amagerbrogade

Katrine Weber-Hansen fortæller, at det var svært at vide, hvad det så skulle koste. Der er i paragraffen lavet en undtagelse for lejemål, der er forbedret. Men den undtagelse hørte Katrine Weber-Hansens ejendom ikke under, og efter den pludselige stigning allierede hun sig med sine naboer.

»Som beboerrepræsentant spurgte jeg de andre lejligheder i ejendommen, om de ville være interesseret i at køre en huslejesag,« fortæller Katrine Weber-Hansen.

Hun endte med at få hjælp af Danske Lejere, der fik udleveret et regnskab fra udlejeren, for at finde ud af hvad en rimelig leje for lejligheden er.

Ifølge Jesper Larsen, cheføkonom hos Lejernes Landsorganisation, skal man først undersøge, om den ejendom man bor i, er opført efter 1991. Er den nyere, er der ringe muligheder for at få ændret huslejen, fordi det ifølge loven er den aftalte leje, der gælder.

For lejligheder i ejendomme opført før 1992, er der derimod gode muligheder for at få rettet en forkert husleje.

Ved man ikke, hvornår ejendommen er opført, kan man tjekke det på ois.dk.

pix-Facebook 2

For derefter at finde ud af om lejen ligger i et lovligt niveau, skal man udregne kvadratmeterprisen per år. Det gør man ved at gange sin månedlige husleje eksklusiv varme og el med 12 og dividere med antallet af kvadratmeter.

»Hvis lejligheden ligger i en ældre ejendom opført før 1992, og hvis lejligheden ikke er moderniseret, men måske bare har fået lavet et nyere køkken i tidens løb, så ligger den lovlige leje på omkring 660 kroner per kvadratmeter om året,« fortæller cheføkonomen.

Hvis ens lejemål var gennemgribende moderniseret, da man lejede lejemålet, altså med både nyt eller nyere køkken og badeværelse, kan man få en huslejenedsættelse, hvis den aftalte leje overstiger den lovlige leje.

»I København eller Aarhus ligger den lovlige leje for gennemgribende moderniserede lejemål på mellem 1000 og 1100 kroner per kvadratmeter om året. I Odense og Aalborg ligger den lovlige leje for gennemgribende moderniserede lejemål på 800 til 900 kroner per kvadratmeter om året«, siger Jesper Larsen og tilføjer:

»Det er LLO's erfaring, at der ofte bliver lejet ud til alt for meget per kvadratmeter. Så der er penge at spare, hvis man gør sig den ulejlighed at få rettet ens husleje til den lovlige leje.«

13BUS20161209-161057-2-1808.jpg

For at der er tale om en gennemgribende modernisering, skal der være lavet forbedringer for mindst 253.064 kroner per lejemål eller 2.213 kroner per kvadratmeter. Disse beløb er for 2017 og reguleres hvert år.

I Katrine Weber-Hansens sag nåede udlejer og Danske Lejere til enighed om en huslejesænkning, der var langt bedre, end hun havde håbet på:

»Nu giver vi 3900 kroner plus forbrug. Huslejen er blevet sat ned fra 6000, og vi har også fået differencen udbetalt for tre år. Det var en helt abnormt stor forskel. Jeg var meget overrasket over, hvor lav huslejen skulle være, men også at vi skulle have differencen udbetalt,« siger hun.

Huslejen blev altså sat endnu lavere end den huslejestigning, der i første omgang havde fået Katrine Weber-Hansen til at reagere.

Hendes råd til andre er at gøre forsøget, hvis man mistænker, at huslejen kunne være sat for højt. Der er ikke noget at tabe, men mange penge at vinde, siger Katrine Weber-Hansen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen