Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Energimål vil koste boligejere milliarder

Den nødvendige energirenovering af danske boliger og virksomheder kan løbe op i knap 200 milliarder kroner for boligejere og virksomheder, hvis Danmark skal nå EUs energisparemål frem til 2020.

Det afslører en ny rapport ifølge Børsen Klima få dage før regeringens energispareplan.

Danske topchefer og eksperter efter­lyser nu både mere pisk og gulerod - i form af støtteordninger såvel som skrappere energikrav, skriver Børsen.

Mens markedet for energirenoveringer vokser hastigt i andre europæiske lande, er de energibesparende ombygninger i danske boliger og kontorbygninger stort set nulstillet.

Det får nu topchefer i to vidt forskellige dele af byggebranchen, isoleringsgiganten Rockwool og ingeniørrådgiveren Grontmij Carl Bro, til at lægge pres på de danske politikere.

»Vi betragter Danmark som et land, der halter bagefter. Vi ser at andre lande tager fat på en helt anden håndfast måde i forhold til klimagevinster og energibesparelser i bygninger. Den danske selvopfattelse om at være foran, hører hjemme tilbage i 1970erne,« siger kommerciel direktør i Rockwool Scandinavia Johan Prior Knock til Børsen.

 

 




Markedet lige nu