Del : SMS
Berlingske Business

Eksperter: Vigtigt at klage over vurdering

beltoft
Realkreditforeningens direktør Karsten Beltoft (forrest) mener, at det er vigtigt at klage, hvis ens ejendomsvurdering er forkert. Foto:

Der er muligvis ikke penge at hente ved at klage over den offentlige ejendomsvurdering her og nu. Men det kan der være på længere sigt, vurderer eksperter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan godt betale sig at klage over den offentlige ejendomsvurdering. Langt de fleste vil næppe kunne få penge tilbage fra skattevæsenet, selv om deres bolig skulle være forkert vurderet. Men en klage kan måske betyde, at man i fremtiden kommer til at betale mindre i boligskatter.

Det fastslår lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet, Morten Skak, og direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen.

Når kun ganske få kan få en økonomisk gevinst ud af at klage, skyldes det skattestoppet, som blev indført i 2001. Det slår fast, at man kun betaler ejendomsværdiskat af 2001-vurderingen plus fem procent eller af 2002-vurderingen. Der tages udgangspunkt i det laveste tal.

Samtidig må den kommunale grundskyld kun stige med et fast sats, der er på højst syv procent om året fra 2002. I praksis betyder det, at langt de fleste betaler en lavere grundskyld og ejendomsværdiskat end deres bolig berettiger til. Derfor opnås der intet rent økonomisk ved at få en lavere vurdering – medmindre den altså kan komme helt ned under niveauet fra 2001.

»Men klager man og får medhold, vil stigningen i grundskylden ude i fremtiden blive mindre. Man bremser de stigninger, der vil komme over de kommende år, hvis man får sænket vurderingen af ens grund,« siger Karsten Beltoft.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har netop udvidet adgangen til at klage over den seneste ejendomsvurdering, der er fra 2011. Der bliver også mulighed for at klage over den vurdering, som skal fastsættes 1. oktober i år. Som reglerne er i dag, kan man klage over denne nye og kommende vurdering frem til 1. juli 2014.

»Det er dog kun, hvis vurderingen er »åbenlyst urimelig«, at man skal klage,« siger Morten Skak.

Hvordan man så finder ud af, om en vurdering er »åbenlyst urimelig«, er en større opgave. Men det kan den være, hvis andre boliger i ens lokalområde handles til priser, der ligger betydeligt under ens egen vurdering.

Grundskylden fylder mere og mere

»Problemet er dog, at grundskylden er kommet til at fylde mere og mere af de samlede boligskatter, og især i de større byer er der kun ganske få handler med grunde. Det er derfor meget svært at finde ud af, hvad en grund egentlig er værd og hvad der er en korrekt vurdering,« siger Morten Skak.

Han tilføjer, at dette problem vil blive større og større over de kommende år, fordi grundskylden fortsætter med at stige år efter år, mens ejendomsværdiskatten er låst fast.

»Derfor er hele ejendomsbeskatningen ved at køre i grøften. Der er mange steder ikke noget godt statistisk grundlag for at afgøre, hvad en grund reelt er værd. Problemet vil blive værre og værre fremover, hvor skatten på grunde stiger, og vurderingerne måske også forsætter op, selv om der slet ikke er noget statistisk grundlag for det.«

Morten Skak tilføjer, at man af samme grund burde slå grundskyld og ejendomsværdiskat sammen til én samlet boligskat og så kompensere kommunerne på en eller anden måde.

På den måde ville man få et bedre og mere enkelt system, hvor man måske oven i købet også kunne undgå den uheldige tendens, der er set de senere år, hvor boligskatterne er steget, når priserne faldt, og sat ned, når priserne steg.

Det har forstærket op- og nedture på boligmarkedet, selv om de fleste er enige om, at det stik modsatte ville værre bedre for både den enkelte og samfundet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere