Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Eksempler på billige sommerhuse i Sverige

Her er en række eksempler på svenske fritidshuse til salg inden for en grænse på tre timers kørsel fra København.

Danskere foretrækker fritidshuse i Sverige, der ligger inden for en grænse på tre timers kørsel. Det hænger sammen med muligheden for at bruge huset i en weekend uden at skulle bruge for megen til på kørsel.
Her er ti eksempler på huse i den billige - men brugbare - ende af markedet.

Åsastigen 40, Kvidinge
Køretid: 1 time 34 minter
Pris: Ca. 173.000 danske kroner eller højeste bud.
 
Midt i den sydsvenske granskov ligger denne 'jättemysiga' lille hytte. Der er ikke alverdens bekvemmeligheder, men det er måske netop det, man har brug for, når man skal væk fra det hele. Der er to rum. Stue og soveværelse. Alt er meget lyst og i pæn stand. Dasset skal du udenfor for at besøge

Backsippegatan 14, Almåsa
Køretid: 1 time og 9 minutter
Pris: Ca. 173.000 danske kroner eller højeste bud.
Det tager ikke længere tid at køre fra København til denne hytte, end det gør at køre til Sjællands Odde fra København. Det lille stuehus er i meget fint stand med hvide vægge og hvidmalede gulve. Til huset hører en nybygget træterrasse og en gammel, kroget have. Der er en lille viktualiekælder, men også et nyt køleskab.

Gamla Bergvägen 4, Tving
Køretid: 3 timer og 5 minutter.
Pris: Ca. 173.000 danske kroner eller højeste bud.
 
Ødegård fra 1800-tallet med brændekomfur og meget charmerende beliggenhed. Til trods for det lidt gammeldags køkkenredskab, er der installeret el, så komfuret kan skiftes.
Inde har kan huset godt trænge til en klat maling, men er på alle måder beboeligt.

Huset ligger i en gammel frugthave med både æble- og blommetræer.

Vilshultsvägen 66, Olofström
Køretid: 2 timer og 28 minutter
Pris: ca. 270.000 danske kroner eller højeste bud
 
Fritidshus i halvandet plan med forrådskælder og stor grund. Til huset hører et nyopført udhus, hvor der er sauna og badeværelse.

Inde er alt i pæn stand, og med alle de bekvemmeligheder, man kender fra sit vanlige hjem.

Raskamålavägen 75, Bräkne Hoby
Køretid: 2 timer og 45 minutter
Pris: ca. 270.000 danske kroner eller højeste bud
 
Endnu et idyllisk svenskrødt hus. Her er der ingen moderne bekvemmeligheder, men til gengædld høje træer og ranker af grønt om verandaen.

I huset der brændekomfur, stue og to soveværelser. Ude er der grillplads med røgovn og 'utedass'. Der er dog både el og vand i huset.
 
Stäme Kassabygget 23, Laholm
Køretid: 2 timer og 11 minutter
Pris: ca. 750.000 danske kroner eller højeste bud
 
Her går vi lige et prisniveau op i forhold til de foregående feriehuse, men vi kommer også en hak tættere på den attraktive kyststrækning ved Båstad. Samtidig er der mere hus for pengene. Her er ægte svensk bondekøkken, moderne badeværelse, nystandsatte stuer og en sauna, bygget i sten.

Ved siden af huset ligger en lille gæstehytte.

Degerhaga 13, Tingsryd
Køretid: 3 timer og 8 minutter
Pris: ca. 210.000 danske kroner eller højeste bud
 
Hvis man holder sig i den mere østlige del af Sverige, kan man få strøm, lys og træk og slip for under en tredjedel af, hvad det koster nær Båstad. Huset her er i fin stand og ligger på en hyggelig naturgrund. I huset er der både køleskab og elektrisk komfur.
 
Östra Ulvasjövägen 2, Hallabro
 
Køretid: 2 timer og 59 minutter
Pris: ca. 280.000 danske kroner eller højeste bud   Lille feriehus i Hallabro, der lige har været igennem en stor renovering. Det betyder, at der er byt badeværelse med klinker, badekar og træk og slip. Køkkenet er nyt og i pæn stand, og ude er huset også gjort i orden. Der er 300 meter til en nærmeste sø og skoven er i baghaven.
 

Spinnarvägen 5, Ljungbyhed
Køretid: 1 time og 38 minutter
Pris: ca. 154.000 danske kroner eller højeste bud
 
Lille bræddehytte med overdækket veranda. Hytten ligger på en tange lige mellem to store søer. I huset er der stue, køkken og soveværelse. Ude er der grill og das.

Ikke lange fra hytten, er der både indkøbsmuligheder og en 18-hullers golfbane.

Stavshult 2301, Osby
Køretid: 2 timer og 23 minutter
Pris: ca. 850.000 danske kroner eller højeste bud
Til sidst går vi lige en tand op i pris. Omtrent 50 kilometer fra Båstad ligger denne ødegård med seks værelser, hvoraf de fire er soveværelser. Her er fuldt moderne badeværelse, tre brændeovne, stort uudnyttet loft med plankegulv og en kæmpe udbygning. På den 9000 kvadratmeter store naturgrund ligger der blandt andet jagtstue med grill.
Se også:
Sådan finansieres de svenske bjælker

Større ansvar ved køb af svensk ejendom

Vejen til et billigt svensk feriehus

 




Markedet lige nu