Del : SMS
Berlingske Business

Drop mægleren og sælg selv

21BUSselvsalg-bolig.jpg
Dels trinvis guide til selv at sælge din bolig, dels case med liebhaverbolig i Kbh. K., som ejeren selv prøver at sælge.

Efter en ejendomsmæglers forgæves forsøg på at sælge en fredet lejlighed i Københavns hjerte har ejeren selv overtaget salgsopgaven. Efter tre uger har selvsalget udløst flere fremvisninger og enkelte bud på boligen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tydeligt, at »Snedkermesternes Fribolig« i Grønnegade i Københavns hjerte har oplevet nogle forandringer, siden den blev bygget i 1861. Nu er bindingsværket blevet synligt inde i køkken-alrummet og blander sig med hvide køkkenelementer. Desuden er der nu varme under det hvidpigmenterede trægulv til at supplere den lille Morsø-ovn.

Nu er lejligheden i det fredede byhus sat til salg, og Christian Gregersen og Tine Hertz står selv for salget. De er netop ved at bære foder til den lille brændeovn og blomster ind for at gøre klar til de næste fremvisninger, som Christian står for.

14BUSskift-bank-gebyr.jpg

Parret har uden held forsøgt at sælge lejligheden gennem en traditionel mægler, og nu forsøger de selv gennem Boliga Selvsalg.

»Mægleren var okay, og der var mange fremvisninger. Men det var en tom lejlighed, og det var lidt underligt, at han ikke rådgav os om, hvad vi skulle gøre,« siger Christian.

Køberen skal kunne se sig selv i boligen

Nu rykker parret lidt inventar ind i boligen.

»Folk skal kunne se sig selv i en bolig – de skal føle noget god energi, og det er det, en fremvisning drejer sig om,« siger Christian.

Han lever af at arrangere messer og har ingen salgserfaring. Men efter tre uger på markedet har hans tekst og fotos givet flere fremvisninger og enkelte bud på lejligheden.

Selvsælgere som Tine og Christian fylder kun nogle få procent af boligmarkedet.

Men ifølge Christian er det en meget nem vej til at spare 70.000-150.000 kr., som et salg efter deres vurdering kunne have kostet dem.

De har købt Boligas billigste pakke til selvsalg, som for 500 kr. om måneden giver en annonce med egen tekst og foto, indledende juridisk rådgivning og en onlinemappe til alle dokumenter, hvortil man kan trække de offentlige oplysninger om boligen.

Når det nærmer sig en handel, har Christian tænkt sig at benytte sig af adgangen til at købe yderligere advokathjælp til at udarbejde alle dokumenter inklusiv købsaftalen.

Sne på hustage

Andelshavere gør det mest

Ifølge de to mest etablerede portaler for selvsalg og medsalg, Boliga og Robinhus, er det hidtil primært andelsboliger, der er solgt af ejerne selv.

»Selvsalg er forbundet med noget, der opfattes som vanskeligt for nogle. Men vi har forsøgt at gøre det let, og vi fortæller selvsælgerne, at de skal sørge for at få professionel rådgivning til de komplicerede ting,« siger direktør Ricco Zuschlag, Boliga.

Direktør og partner Torben Andersen fra Robinhus oplever, at selvsalget af lejligheder og sommerhuse begynder at vokse.

hussalg

En del af årsagen kan være, at Robinhus’ system til selvsalg nu er integreret med det såkaldte OIS-system med ejendomsoplysninger, der automatisk knyttes sammen med en annonce.

»Alle offentlige oplysninger knyttes op mod annoncen automatisk, så firkantet sagt skal du bare skrive adressen og din e-mail til os, før du er oppe at køre. Det har gjort det tiltrækkende for mange flere mennesker,« siger han.

Efter 16 år med Robinhus må han erkende, at selvsalg ikke har overtaget hele markedet.

hus

»Men vi er blevet klogere på, hvad kunderne gerne vil have. De vil gerne have trygheden ved at bruge en mægler eller en advokat med en forsikring. Men de vil også gerne have indsigt i processen. Sælgeren har også selv de informationer, som køberen gerne vil have, så det er i vores hybrid med fremvisning af ejeren selv og professionel hjælp til at forhandle prisen og afslutte handlen, at vi ser væksten,« siger han.

Netop forhandling om prisen på en ejendom kan sætte følelser i spil, hvilket ifølge Torben Andersen har fået handler til at falde til jorden. Men Christian Gregersen har ikke oplevet problemer med at have den direkte kontakt til køberne. Kun et enkelt bud langt under udbudsprisen var tæt på at gøre parret vrede.

lejlighed kbh

»Ejeren kan jo fortælle meget mere om boligen, end en mægler kan. Og mæglere har jo også et ry for at være rigeligt sælgende. Så der er det måske også en fordel selv at vise frem,« siger Christian Gregersen – som foreløbig står fast på udbudsprisen på »Snedkermesternes Fribolig«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere