11. april 2008, 21:16 – opdateret 2. november 2010, 12:58

Aldrig før i historien har der været flere muligheder for at vælge boliglån, når man skal købe ny villa, lejlighed eller sommerhus. Der er i dag over 100 forskellige boliglån, hvis det hele tælles med, og der ses på hele låneviften med og uden afdrag i kroner og euro og så videre.

Lånene har mange forskellige navne, som i sig selv kan være svære at holde ude fra hinanden. Flexlån, afdragsfrie lån, rentedyklån og rentefaldslån, hedder nogle af dem. Andre kaldes for fastrentelån, rentilpasningslån, garantilån, prioritetslån, boligXlån, eurolån, pauselån, kontantlån, obligationslån, 10-årige lån, 20-årige lån, F5-lån samt K-, T- og P-lån.

Selv boligchef i Handelsbanken, Karsten Beltoft, må nu indrømme, at det er sværere end nogensinde før for boligejerne at afgøre, hvad der er godt og skidt.

»Det har aldrig før været mere kompliceret,« siger han.

»Men selv om der er mange lån, så er der reelt kun fem lån, som hele interessen samler sig om. Så nye lånetyper kan ses som en slags bobler, der måske med tiden kan tilkæmpe sig en plads blandt de mest benyttede låne­typer,« siger Karsten Beltoft.

Mere indviklet

Økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, mener også, at det inden for de senere år er blevet »betydeligt mere indviklet at være boligejer og navigere rundt i lånejunglen«.

»For ti år siden stod valget mellem ganske få lån. I dag er der hyre meget at vælge mellem. Men vores overordnede råd er, at man skal holde sig til de gamle og velkendte lån. Gammelt er godt, når det handler om boliglån. Det gamle er velafprøvet og har vist sin styrke,« siger Carsten Holdum.

Det er traditionelle fastrentelån og så flex- og rentetilpasningslån, som gennem mange år har vist sig at være de bedste og billigste. Omvendt peger Carsten Holdum på, at mange af de nye lån er så komplicerede, at det nærmest er helt umuligt at gennemskue, hvad der reelt er tale om, og hvad man betaler for.

»Det er vigtigt at tage boliglån, der er lette at forstå, og som ikke er alt for indviklede. De nye, uafprøvede og meget indviklede lån kan vise sig at have uheldige sider, som vi endnu ikke kender til. I USA troede mange eksempelvis også, at subprimelån var sikkert for bare ét år siden. Nu viser det sig at være den rene elendighed,« siger Carsten Holdum.

Hvordan opsiges lånet?

Det er også uhyre vigtigt at vide, hvordan man kommer ud af et lån igen, fremhæver Forbrugerrådets økonom.

»Det er noget, de færreste tænker på, når de optager et lån. Men erfaringen viser, at de fleste skal ud af deres lån, før det udløber, fordi de bliver skilt, rammes af ledighed, får flere børn end ventet, eller skal flytte af anden grund,« siger Carsten Holdum.

Han fraråder dermed lån, som kun kan indfries til kurs 105 ved store rentefald, eller andre såkaldt inkonvertible lån med lange løbetider, som i værste fald og ved store rentefald kan være meget dyre at komme ud af igen.

Når det kommer til valg af lån med og uden afdrag, skal man også tænke sig godt om. De afdragsfrie lån kan være gode, hvis man har andre dyre lån, som kan betales tilbage først. Også ældre med store friværdier og stor opsparing kan med fordel vælge afdragsfrie lån.

»Men unge skal passe på. Især hvis der er tale om lån uden afdrag med variable renter. De risikerer, at ydelsen stiger, og falder boligpriserne så på samme tid, så kan det hele ende meget galt,« siger Carsten Holdum.

Karsten Beltoft fra Handelsbanken mener som Carsten Holdum ikke, det er umuligt at udpege ét lån, der er bedst for alle.

»Hvis man kan lide tryghed, er fastrente­lånet bedst. Men på langt sigt vil et flex- eller rentetilpasningslån sandsynligvis være det billigste. Den korte rente ligger i hvert fald normalt under den lange. Men flex- og rentetilpasningslån er lidt lige som en aktie. De svinger meget på kort sigt, men giver mere i afkast på langt sigt,« siger Karsten Beltoft.

if(medialinks<1&&document.getElementById("medialinks")){
ml=document.getElementById("medialinks");
ml.style.display="none";
}
if(links<1&&document.getElementById("normallinks")){
nl=document.getElementById("normallinks");
nl.style.display="none";
}