25. august 2010, 20:40 – opdateret 2. november 2010, 15:17

Realkreditloven slår fast, at der ikke må udbetales boliglån i obligationer, der ligger over kurs 100. Hvis det kunne lade sig gøre, ville der nemlig kunne høstes nogle meget store skattefrie gevinster.

Steg kursen eksempelvis til 110, ville man i runde tal kunne låne én million kroner til 900.000 kroner. Men umiddelbart derefter, ville man så kunne opsige lånet igen til kurs 100, og så var der en skattefri gevinst på 100.000 kroner i hus. Omvendt ville investorerne miste de 100.000 kroner. Var systemet ikke indrettet på denne måde, ville investorerne derfor kræve meget højere renter for at sætte penge i obligationer, de kunne tabe stort på.

Så systemet med, at der maksimalt må ydes lån i obligationer, der er under kurs 100, er sammen med det øvrige realkreditsystem, med til at sikre boligejerne lave renter.

Har man modtaget et lånetilbud fra realkreditten med obligationer, der nu er over 100, vil disse lån fortsat kunne hjemtages, også selv om kursen stiger til 101, 102 eller endnu mere. Dog kun så længe lånetilbuddet løber.

Hvert kurspoint svarer nogenlunde til 10.000 kroner i restgæld på et lån til én million kroner. Derfor er det normalt en fordel at optage lån i obligationer, der ligger så tæt på 100 som muligt.

Optager man således et lån på én million kroner i kurs 99, få man en restgæld på 1,01 million kroner. Er kursen nede i 95, bliver restgælden på 1,05 millioner kroner. Der er altså en forskel på 40.000 kroner mellem disse to lån.

Normalt anbefaler realkreditten ikke, at man optager lån i obligationer, der ligger under kurs 95. Falder renten vil restgælden således vokse, og det kan give et stort økonomisk tab, hvis man skal ud af lånet i utide, eksempelvis i forbindelse med en skilsmisse, jobskifte eller andet.