Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskerne flytter hjem fra Skåne

Flyttelæssene er begyndt at køre den anden vej - tilbage mod Danmark.

Flyttelæssene er på vej tilbage over Øresundsbroen. Danskerne forlader nemlig Skåne igen for at vende tilbage til moderlandet i takt med, at boligpriserne falder.

 

I 2007 blev der sat flytterekord mellem Danmark og Sverige, men det var i den modsatte retning af normalt, skriver Sydsvenska Dagbladet. Det er nemlig ikke længere så økonomisk fordelagtigt at købe lejlighed eller hus i Skåne og pendle over broen på arbejde.

1.900 flyttede fra Skåne til Danmark - navnlig til Sjælland, Fyn og Bornholm. Det er 27 procent flere end i 2006, og det er navnlig danskere, som flytter hegnspælene hjem igen.

Danske priser faldt med op til 30 procent

»Ejendomspriserne er faldet med 15-20 procent, i nogle tilfælde 30 procent, på mindre end halvandet år,« siger Ebbe Ploug Sarp, markedsansvarlig på Sjælland for ejendomsmæglerkæden Home, til Sydsvenska Dagbladet.

Ola Lundqvist fra ejendomsmæglerfirmaet Bjurfors kan tydeligt mærke forskel.

»Det er en markant ændring sammenholdt med for omkring et år siden. Til området Kronolotsen på Ön var der tidligere 30-40 procent danskere til rundvisningerne. Nu er der måske ti procent,« siger han.

Navnlig ejendomme i nærheden af havet har været danskernes foretrukne.

Stadig størst trafik mod Skåne

Stadig er der dog flere, som flytter fra Danmark til Sverige, selv om tempoet er dalet noget i andet halvår af 2007. Hele sidste år satte 4.300 østdanskere kursen mod Skåne.

 




Markedet lige nu