Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danmarks billigste havudsigter

Drømmer du om udsigt til vandet, men tror du prisen er et mareridt? Så kan du godt tro om. Buddet starter ved 100.000 kr.

Første parket i Sæby

Danmarks måske billigste havudsigt ligger i Sæby lidt syd for Frederikshavn. Huset ligger i først klitrække på egen grund med fuldstændigt uforstyrret havudsigt. Huset er bygget i 1996, men renoveret både i 2003 og 2005. Beboelsesarealet er 100 kvadratmeter og rummer blandt andet badeværelse med spa, sammenhængende stue og køkken, samt otte sovepladser.

Pris: Bud fra 100.000 kroner inden 20. maj kl. 12.00
Næste: Ferielejlighed på Bornholms nordspids

Ferielejlighed på Bornholms nordspids

I Allinge på det allernordligste Bornholm kan du købe denne ferielejlighed med udsigt over Østersøen. Boligen er en etværelses lejlighed på 27 m2, der ligger i et større kompleks af ferielejligheder.
Lejligheden er let tilgængelig med offentlig transport og ligger lige ved offentlig sti, der går langs klippekysten.

Pris: 395.000 kr.
Næste: Swimmingpool på Bornholm

Swimmingpool på Bornholm

I Allinge ligger også denne ferielejlighed på 28 m2. Lejligheden ligger som en del af en række ferieboliger. Lejligheden har dejlig solterrasse med udsigt til havet, og der er adgang til fælles swimmingpool, som er bygget i 2008.

Pris: 445.000 kr.
Næste: Træhus lige til Østersøen

Træhus lige til Østersøen

I første række til Østersøen ligger dette træhus fra 1988. Huset har et boligareal på 42 m2 og ligger i rolige omgivelser lige ved lystbådehavn og kun en kilometer fra Gedser.
Huset har lukket gård, men vigtigst af alt en udsigtsterrasse med udsyn direkte over havet.

Pris: 475.000 kr.
Næste: Fritliggende hus lige ved stranden

Fritliggende hus lige ved stranden

Lige ved lystbådehavn og en kilometer fra Gedser ligger dette fritstående træhus fra 1987. Huset er renoveret i 2007. Husets 47 m2 fremstår lyse og venlige, og indeholder bl.a. nyrenoveret badeværelse.
Om aftenen kan du sidde og hygge dig på den opvarmede terrasse.

Pris: 525.000 kr.
Næste: Hotellejlighed med luksusfaciliteter

Hotellejlighed med luksusfaciliteter

Er du ikke til det simple liv, så er her, hvad du kan få med i købet, hvis du investerer i en lejlighed i Lyngby Mølle ved Løkken: Udendørs pool, børnepool, indvendig spaafdeling, sauna, solarium, bordtennis, billard, restaurant med havudsigt, samt møde- og kursusfaciliteter.
Lejligheden er 20 m2 og har køkken med spisepladser, som hænger sammen med stuen. Derudover er der separat soveværelse. Lejligheden ligger i stueetagen med udsigt over havet og swimmingpoolen.

Pris: 525.000 kr.
Næste: Håndværkertilbud tæt på Sønderborg

Håndværkertilbud tæt på Sønderborg

Hvis du ikke er bange for at svinge penslen, så er dette måske sommerhuset for dig. Det er et "rigtigt" gammeldages sommerhus i rødmalet træ med eternittag og dertil hørende flagstang i haven.
Der er skøn udsigt over havet både fra haven og huset, så på den front er der idyl for alle pengene.
Huset er 56 m2 stort og har 12 m2 garage. Huset ligger på en lejet grund.

Pris: 575.000 kr.
Næste: Hvis du vil følge med i Femern-byggeriet

Hvis du vil følge med i Femern-byggeriet

Denne ferielejlighed i Dannemare ligger med direkte udsigt til den kommende Femern Bælt-forbindelse, hvor byggeriet senest går i gang i 2012. Lejligheden kan godt tåle en kærlig hånd og en del knofedt, men så skulle lejligheden, ifølge mægler, også blive en sand perle.
Lejligheden har tre værelser og er 48 m2.

Pris: 595.000
Næste: Lejlighed lige ved Hammerknuden

Lejlighed lige ved Hammerknuden

I Allinge i Bornholms ende ligger denne toværelses lejlighed fra 1979. Boligen er 48 m2 og har direkte udsigt over havet. Som nabo ligger Danmarks smukkeste naturpark Hammerknuden, som giver optimale muligheder for naturoplevelser.

Pris:  645.000 kr.
Næste: 200 meter fra Vendsyssels bedste strand

200 meter fra Vendsyssels bedste strand

Lejlighed i feriekomplekset Tanninghus på 47 m2. Der er udsigt over havet og adgang til masser af fælles faciliter som tennisbaner, swimmingpool, restauranter og bar.

200 meter fra lejligheden ligger en af Vendsyssels absolut bedste badestrande.

Pris: 695.000 kr.

 

 




Markedet lige nu