Berlingske Business
LIVE
14:45 Ny topchef: Succesfuld genopretning kan give Falck comeback på børsen

Cheføkonom: Få tvangsauktioner bør føre til lavere bidragssatser

Steen Bocian
Cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv mener, at realkreditinstitutterne bør sætte bidragssatserne ned som konsekvens, at antallet af tvangsauktioner er faldet markant. Foto:

Antallet af tvangsauktioner er på det laveste niveau i ni år, viser nye tal. Det er lig med mindre tab for realkreditinstitutterne, hvilket får cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv til at efterlyse, at de skruer ned for bidragssatserne. Mikkel Høegh, boligøkonom i BRF Kredit, kalder det et "populistisk argument".

189 gange blev der bekendtgjort en tvangsauktion i maj mod 235 i april, viser netop offentliggjorte tal for maj fra Danmark Statistik. Det er det laveste antal tvangsauktioner siden juni 2008 - og en naturlig konsekvens af blandt andet stigende boligpriser, lave renter og øget beskæftigelse.

Derfor bør realkreditinstitutterne ifølge cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv sætte de såkaldte bidragssatser på boliglån ned. Han finder det »slående«, at bidragsskruen tilsyneladende kun kan skrues den ene vej til trods for, at tabene i den finansielle sektor er på det laveste niveau længe.

Artiklen fortsætter under billedet
Laveste antal tvangsauktioner i ni år

»Vi har i hvert fald indtil videre ikke set, at bidragssatserne er faldet. Det er vigtigt, at det ikke bliver en indtjeningsmæssig stillingsskrue for realkreditinstitutterne,« siger cheføkonomen, som har en lang fortid i finanssektoren.

03BUSPix-Ny-bydel-190028.jpg

Bidragssatserne dækker forskellige udgifter, som realkreditinstitutterne har. Noget af det handler om kapitalkrav, noget handler om dækning af tab og noget om administrationsomkostninger. Derfor er det meget naturligt, at bidragssatserne i en periode har haft pilen i opadgående retning, da vi som følge af den økonomiske krise har været i en situation, hvor blandt andet kapitalkravene er blevet skærpet, forklarer Steen Bocian.

»Samtidig har der været nogle tab at håndtere i den finansielle sektor - og herunder i realkreditinstitutterne. Om administrationsomkostningerne er steget, skal jeg til gengæld ikke kunne sige,« siger Steen Bocian, som forlod Danske Bank efter 15 år til fordel for en stilling som cheføkonom i Dansk Erhverv per 1. januar 2016.

26BUSChrisander-3-130108.jpg

Han understreger, at der er vigtigt med tilstrækkelig konkurrence på markedet for realkreditlån til at sikre, at hverken forbrugerne eller de virksomheder, der låner, betaler overpriser for det produkt, som realkreditinstitutterne leverer.

»Man kunne derfor ønske sig, at konkurrencen sikrede, at vi også i perioder så faldende priser – ligesom vi ser på andre produkter, hvis der er årsager til, at priserne skal falde. Jeg er klar over, at der i øjeblikket er en masse overvejelser om, hvordan kommende kapitalkrav kommer til at påvirke bidragssatserne, men en isoleret effekt af de faldende tab bør være, at bidragssatserne over tid falder,« siger Steen Bocian til Berlingske Business.

Mikkel Høegh, boligøkonom i BRF Kredit, kalder det et »populistisk argument«.

»Steen ved jo bedre qua sine mange år i en bank, der ikke har været tilbageholdende med at sætte bidragene op,« skriver han i et svar til Berlingske Business som reaktion på Steen Bocians efterlysning af lavere bidragssatser.

BRF

Ét er tab, som bidragene blandt andet bruges til at dække. Noget andet er omkostninger ved at drive realkreditinstitut, fremhæver boligøkonomen.

»De seneste års regulering har gjort det væsentligt dyrere at drive realkreditinstitut, hvor vi blandt andet skal have en helt anden kapitalpolstring i dag end for ti år siden. Sådan en kapital koster penge. De penge skal vi forrente, i det ingen stiller risikovillig kapital til rådighed gratis,« skriver Mikkel Høegh og henviser til, at der i dag kræves et afkast på 10-15 procent af realkreditinstitutterne.

»Reguleringen, som vi lige nu er ramt af, er i øvrigt også ligeglad med, at det går godt nu. Polstringen og dermed de reserver, der skal opbygges, er jo for at sikre, at vi kan stå i mod de tab, der måtte komme den dag, det begynder at gå skidt igen.«

26BUSChrisander-2-130055.jpg

Derfor mener Mikkel Høegh, at argumentet om færre tvangsauktioner »set med myndighedernes øjne slet ikke et argument, da de basere deres regler på den næste krise, når den måtte komme«. Han påpeger desuden, at der også sagtens kan være tab på et hus, uden at det går på tvang. Og at der stadig er masser af underskudshandler, da der er områder, hvor priserne ikke er kommet tilbage på det niveau, de var engang.

»Det er jo heller ikke sådan, at forbrugerne kan købe billigere mælk og brød hos Danske Erhvervs medlemmer fordi renten er lav og færre går konkurs,« skriver Mikkel Høegh.

Heller ikke Peter Smith, adm. direktør i Nordea Kredit, mener, at det lave antal tvangsauktioner i sig selv giver anledning til at sænke bidragssatserne.

»Når det kommer til bidragssatser, skal man huske, at de er sat sammen af flere ting – ikke mindst af den regulering, som realkreditinstitutterne er underlagt. Så selvom vi ser en bedring i økonomien, er der noget regulering, som trækker den anden vej,« siger han.

Nykredit-koncernens stigende bidrag

Men isoleret set burde det så ikke være med til at trække bidragssatserne ned?

»Det ved jeg ikke, om man kan sige så firkantet. Bidragssatserne er en sammenblanding af mange forskellige ting, så derfor kan man ikke bare tage en enkelt parameter ud på den måde. Når vi ser den samlede business-case, er den kapital, vi skal stille til rådighed for vores forretning, steget eksorbitant meget de seneste år. Og det er det, der er slået igennem på bidragssatserne,« siger Peter Smith.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen