Del : SMS
Berlingske Business

Central swapsag skal afgøres i Højesteret

Swap retssag
Overskrift
Vestre Landsret i Viborg behandlede senest sagen om swap-aftalen mellem Jyske Bank og Engskoven i Skødstrup. Her ses advokat for Engskoven Thomas Schioldan forrest samt foreningens talsmand Lund Poulsen. Foto:
 

Nu skal der sættes et endeligt punktum i en af de mest centrale sager om bankers salg af de giftige swapaftaler til andelsforeninger. De har i en lang række tilfælde gjort andelsboliger værdiløse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jyske Bank skal gennem endnu en retssag, før den slipper for ansvaret for det uføre, som andelsforeningen Engskoven endte i på grund af en swapaftale med banken. Swapaftalen betød, at foreningens andele faldt i værdi og dermed ikke har været salgbare i årevis.

Banken og andelsforeningen har været gennem hele retssystemet med sejre til Engskoven i både ankenævn og byret, hvorefter Vestre Landsret i 2015 lod Jyske Bank gå af med sejren. Men det var en sejr med forbehold, for der stod i dommen, at banken havde pådraget sig ansvar for dårlig rådgivning - men at andelsforeningen ikke kunne få erstatning, fordi den ikke kunne dokumentere et tab i forhold til at have optaget et fastforrentet lån i stedet for det variabelt forrentede lån og swapaftalen.

En swapaftale kobles typisk sammen med et variabelt forrentet lån. Aftalen går ud på, at kunden - i dette tilfælde Engskoven - betaler en fast rente til banken, som til gengæld betaler ydelsen på det variabelt forrentede lån.

Men swapaftaler falder i værdi i takt med rentefald, og det gav Engskovens swapaftale en så voldsom negativ værdi, at boligerne i foreningen blev stort set værdiløse.

Engskovens advokat Thomas Schioldan Sørensen er tilfreds med muligheden for at få sagen forelagt for Højesteret.

»Det er ikke givet, at der indrømmes såkaldt tredjeinstansbevilling, og jeg er i sagens natur tilfreds med, at procesbevillingsnævnet ligeledes finder sagen tilstrækkelig principiel til at blive forelagt for Højesteret. Dermed kan vi få prøvet, om det skal være gældende ret, at en kunde har en reklamationspligt allerede ved den blotte oplysning om en negativ markedsværdi, selvom markedsværdien er uden betydning for de af Landsretten konstaterede mangler ved rådgivningen. Min klient har fortsat sigte på at få aftalen erklæret ugyldig ved dom,« siger han.

Sagen kommer til at dreje sig om, hvorvidt Jyske Bank har ansvar som rådgiver i sagen, og dermed om aftalen er bindende for Engskoven.

»Vi mener, at aftalen ikke er bindende, således at andelshaverne igen kan råde over andelsbeviser med en egentlig økonomisk værdi,« siger Thomas Schioldan Sørensen.

Vestre Landsret slog i sin dom fast, at bankens rådgivning på nogle punkter var så mangelfuld, at andelsboligforeningen i princippet kunne hæve aftalen med banken. Retten slog også fast, at »banken var erstatningsansvarlig over for andelsboligforeningen på grund af den mangelfulde rådgivning. Andelsboligforeningen fik dog ingen erstatning, fordi foreningen ikke havde bevist, at den havde lidt det tab, som den påstod,« hed det i dommen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere