»Lokkelånene« – som Business skrev om allerede først i april – har ellers været under hård beskydning, efter nationalbankdirektør Nils Bernstein helt usædvanligt gik uden for sit resortområde og betegnede dem som »ikke hensigtsmæssige til boligfinansiering«. Det skete på Realkreditrådets årsmøde 22. april, og dengang bekræftede Nils Bernstein over for Business, at han gerne så lånene afskaffet.
 

I et samråd om lånene med Folketingets boligudvalg i fredags sagde Brian Mikkelsen flere gange, at han var helt enig med nationalbankdirektørens kritik, men fastholdt samtidig, at han ikke støttede et forbud.
 

Det fik den socialdemokratiske boligordfører, Thomas Jensen, til at bore i ministerens position med gentagne spørgsmål. Og efterfølgende sagde han:

»Brian Mikkelsen taler med to tunger, når han erklærer sig enig med nationalbankdirektøren, men ikke vil forbyde låneformen. Nu søger vi en yderligere belysning af spørgsmålet, og det er ikke utænkeligt, at vi vil arbejde for en afskaffelse af lånene efter et valg.«
 

Stramninger på vej
 

Brian Mikkelsens uvilje til at afskaffe lånene skyldes bl.a., at han også ser fordele ved låneformen, hvor renten begynder lavt og ofte under markedsniveau for siden at stige. F.eks. i nystiftede andelsboligforeninger med mange unge beboere, der har store etableringsomkostninger i begyndelsen.
 

En del af erhvervsministerens modstand mod et forbud har dog en mere teknisk karakter, fordi det er svært at lovgive mod en bestemt kombination af finansielle produkter. Og det er netop tilfældet med trappelån, som blev solgt sammen med en renteswap-aftale.

Selv om Brian Mikkelsen altså også giver en form for støtte til trappelånene, som nationalbankdirektøren har vurderet til at stride mod intentionerne i realkreditloven, så er der omvendt ikke tale om, at erhvervsministeren ligefrem blåstempler lånene.
 

F.eks. har han fået pengeinstitutternes brancheorganisation, Finansrådet, til at anbefale medlemmerne at udvise tilbagenholdenhed med at tilbyde de kontroversielle lån til andelsboligforeninger for at undgå en »gentagelse af de uheldige virkninger af trappelån«, som det hed i Brian Mikkelsens besvarelse til boligudvalget.
 

Nye regler om klarhed
 

Samtidig har ministeren efter vedtagelsen af den nye bankpakke i sidste uge foreslået en obligatorisk mærkningsordning for risikoen ved forskellige lånetyper – herunder for lån med swap-aftaler og rentetrapper.
 

Endelig har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen allerede sat gang i et arbejde for at finde ud af, om der er behov for nye regler omkring udformningen af regnskaberne i andelsboligforeninger.
 

Resultatet forventes at komme inden september, og det hilser eksperter velkomment.

Som reglerne er nu, er det nemlig ikke nødvendigvis til at se for en potentiel køber af en andelsbolig, om der gemmer sig en rentetrappe i andelsboligforeningen og dermed stigende udgifter i fremtiden.
 

»I dag er der meget store andelsforeninger, der i deres regnskab undlader at fortælle, at deres lån er udformet som en rentetrappe.«
 

»Jeg har kendskab til foreninger, hvor andelshaverne er blevet oplyst om problemet på interne møder, men i regnskabet står der blot, at foreningen har omlagt sit lån fra variabel til fast rente. Det er direkte misvisende,« siger rådgiveren Henrik Grave fra Andelsboligpris.dk.
 

Han fortæller, at som reglerne er nu, kan sælgere af andele, hvor der gemmer sig en rentetrappe i foreningen, berige sig på bekostning af uoplyste købere, og derfor ser han frem til et politisk indgreb. I andelsboligernes interesseorganisation ABF fokuserer direktøren, Jan Hansen, på, om andelshavere, der er kommet i klemme, kan gøre et ansvar gældende over for realkreditinstitutterne.
 

»Vi kan konstatere, at vores medlemmer ikke har forstået de lån, de er blevet solgt. Men hvordan de skal få nogen gjort ansvarlige, står endnu hen i det uvisse,« siger han.