Se hvor villaer og lejligheder henholdsvis fald og steg mest i 2009 - flest faldt.
6. januar 2010, 09:48 – opdateret 2. november 2010, 14:45
I 2009 faldt priserne på villaer i 359 postnumre, mens det steg i 78 postnumre.
For lejligheders vedkommende steg priserne i 12 postnumre, mens de faldt i 102.
Det viser en opgørelse fra boligsiden Boliga af kvadratmeterpriserne i landets postnumre på udbudte boliger d. 1. januar 2009 og d. 1. januar 2010.
På husmarkedet er det sælgerne i Frøstrup i Nordjylland, der har oplevet det største fald i kvadratmeterpriserne. Her er forskellen fra 2009 til 2010 på 28,1 procent, mens Svebølle på Vestsjælland ligger på andenpladsen med et fald på 23,6 procent.
Til gengæld ser Nordsjællands villaejere, der var hårdt ramt af prisfald i 2008, ud til at være sluppet nogenlunde helskindet gennem 2009. Regionen er blot repræsenteret med tre postnumre blandt de første 20 med Kvistgård, Ålsgårde og Humlebæk som de hårdest ramte med fald i kvadratmeterpriserne på mellem 16 og 21 procent.
Blandt postnumre med stigninger i kvadratmeterpriserne er det Arden syd for Aalborg, som kan præsentere det største på 21,1 procent. Derefter kommer Fuglebjerg i Sydvestsjælland, der har haft en stigning på 16,2 procent i forhold til sidste år på samme tid.
På markedet for ejerlejligheder er det Hørsholm nord for København, der har været oplevet den største forskel i kvadratmeterpriserne mellem 2009 og 2010. 36,1 procent lyder faldet på, og dermed lægger byen sig i spidsen foran Aabenraa og Gråsten i Sønderjylland, hvor forskellen mellem 2009 og 2010 er på henholdsvis 29,9 og 27,5 procent.
I København SV finder man hovedstadens største prisfald, idet kvadratmeterprisen her i snit er faldet med 8,8 procent.
Stigninger hovedsageligt i jyske provinsbyer. Grenå i Østjylland fører an med en stigning på 15,8 procent, mens midtjyske Ikast og Åbyhøj, Risskov og Århus N følger efter med stigninger på 8,7, 5,8 g 4,8 procent.
Statistikken medtager kun postnumre, hvor 20 eller flere boliger har været sat til salg.
Se top og bund for villaer og lejligheder på de følgende sider.
Villaer, største fald:
Frøstrup, -28,1%
Svebølle, -23,6%
Morud, -22,8%
Odense NØ, -21,9%
Engesvang, -21,6%
Kvistgård, -20,8%
Trustrup, -20,6%
Gadstrup, -19,9%
Brørup, -19,4%
Horbelev, -19,4%
Villaer, største stigning
Skive, 10,3%
Nørager, 10,3%
Frederikshavn, 11,6%
Øster Assels, 12,4%
Havndal, 12,8%
Højer, 13,3%
Vedbæk, 13,4%
Ebberup, 13,8%
Augustenborg, 14,5%
Fuglebjerg, 16,2%
Se alle villaerne her
Lejligheder, største fald
Hørsholm, -36,1%
Aabenraa, -29,9%
Gråsten, -27,5%
Korsør, -25,8%
Helsinge, -25,6%
Hadsten, -25,4%
Stege, -24,9%
Fredericia, -24,1%
Kolding, -22,1%
Hillerød, -20,8%
Lejligheder, største stigning
Børkop, 0,9%
Odense M, 1,2%
Frederikshavn, 2,4%
Hobro, 3,0%
Hedensted, 3,0%
Århus N, 4,3%
Risskov, 4,8%
Åbyhøj, 5,8%
Ikast, 8,7%
Grenaa, 15,8%
Se alle lejlighederne her






























































