Ejendomsskatter er steget voldsomt de senere år - personskatten er ikke sat tilsvarende ned.
18. februar 2012, 05:00
Mens huspriserne rasler ned og er faldet 20 procent mange steder siden toppen i efteråret 2006, tordner den kommunale grundskyld i vejret. Den er steget hele 30 procent siden 2007, så mange husejere nu skal betale både 20.000 og 30.000 kroner om året - alene i grundskyld. Oven i det kommer så ejendomsværdiskat, personskat, moms, pensionsskat, afgifter og meget andet.
Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, kalder det for en »giftig cocktail,« at grundskylden stiger kraftigt lige nu, da boligmarkedet er under massivt pres med få handler og store prisfald mange steder.
»Politikerne siger, at de ikke vil røre ved boligskatten, og at boligejerne ikke skal betale mere i skat. Men det er hul snak, når grundskylden samtidig stiger hastigt. Grundskylden er blevet en meget stor skat, som bekymrer mange,« siger Steen Winther-Petersen.
Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen peger på, at der også er markante stigninger på vej i grundskylden, som ikke er omfattet af noget skattestop. Faktisk er en »opsparet« skattestigning på hele 35 procent på vej fra grundskylden. Derfor vil grundskylden i løbet af få år blive en større skat og mere indbringende pengemaskine for den offentlige sektor end ejendomsværdiskatten, som er låst fast med skattestoppet.
»Lejlighederne går dog fri. Det er stort set ene og alene husejere, der rammes af stigende grundskyld. Så boligskatten i Danmark er gradvist ved at forskyde sig væk fra lejligheder over mod huse. Den bevægelse vil blive ved, så længe det nuværende system fortsætter. Lidt firkantet kan man sige, at skattestoppet kun gælder, når man bor i lejlighed,« siger Karsten Beltoft.
En voldsom skat
Ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksen, som driver flere Home-butikker omkring København, er enig i, at grundskylden efterhånden er en meget voldsom skat, som løber op i flere tusinde kroner om måneden i landets dyreste områder.
»Men på eksempelvis Frederiksberg og i Lyngby er efterspørgslen alligevel meget stor. Så der betyder grundskylden endnu ikke det store. Mange er også blevet reddet af den lave rente, som gør det billigere at købe bolig, selv om grundskylden stiger i disse år,« siger Lone Bøgh Henriksen.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS, mener, at politikerne svigter, når de lader boligskatten stige år efter år uden at sætte personskatten ned.
»De mange ekstra milliarder af kroner, som er kommet ind fra større grundskyld de senere år, burde være brugt til lavere personskatter. Så var beskæftigelsen og velstanden herhjemme steget betydeligt. Og så havde politikerne også holdt deres løfte om, at boligskatterne ikke skulle stige,« siger han.
Statens indtægter fra grundskyld på private boligejere er vokset med mere end tre milliarder kroner siden 2007, så de i år ventes at komme op på 11 milliarder kroner. Det er dermed en næsten lige så indbringende skat som ejendomsværdiskatten, som staten ventes at få 13 milliarder kroner i kassen fra i år. Indtægten fra ejendomsværdiskat er også steget - trods skattestoppet. Det skyldes, at ejendomsværdiskatten stiger fra 0,8 procent til 1,0 procent, hvis man flytter fra en bolig, der er købt før 1. juli 1998.
På den måde har Danmark som det eneste land i verden en ret høj skat på flytninger, selv om alle er enige om, at mobilitet på både arbejds- og boligmarkedet er godt.
































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten