Et skattestop sikrer ikke boligejerne mod at blive flået i boligskat.
20. august 2010, 07:16 – opdateret 2. november 2010, 15:16
Staten har de seneste 10 år hevet ekstra 13 milliarder kroner op af boligejernes lommer, skriver Børsen. Opdaterede tal fra Skatteministeriet afslører, at siden VK-regeringen stormede frem med skattestoppet i 2001, er boligskatterne eksploderet med over 56 procent. Det sker, selv om en af milepælene i skattestoppet er en fastfrysning af ejendomsværdiskatten.
Og boligejerne kan ligeså godt vænne sig til stigende boligskatter. I regeringspartiet De Konservative erkender man, at skattestoppet for boligejerne ikke gælder i kroner og øre. For mens ejendomsværdiskatterne er frosset fast, har kommunerne frie tøjler til at lade grundskylden stige - dog med højest 7 procent om året. Omregner man udviklingen i boligskatterne til en årlig stigningstakt, svarer det til, at boligejerne har måttet slippe 5,1 procent mere hvert år i boligskatter.
Læs også: Rekord få klager over ejendomsvurdering
Kommunerne kan med fordel benytte sig af at skrue på ejendomsskatten for at spytte flere penge i de trængte budgetter, lyder det fra boligøkonom Morten Skak, Syddansk Universitetet.
»Kommunerne har benyttet sig af at hæve grundskylden på det sidste, hvor de er kommet i en økonomisk klemme,« siger han. Faktisk udgør grundskylden nu med 25,4 milliarder kroner næsten to tredjedele af de samlede boligskatter, og alene fra 2010 år til 2011 må de danske boligejere hoste op med 2,4 mia. kr. ekstra i grundskyld.
Morten Skak havde som boligøkonom gerne set en endnu højere beskatning på boliger.
»Hvis vi ikke havde haft skattestoppet, så ville vi ikke have set så høje prisstigninger på boliger, og dermed ikke så mange personer, der var blevet fastlåste og insolvente,« siger Morten Skak.
