1.563.841.000 kroner. Så mange penge skar boligsælgerne af deres udbudspriser i årets første måned, viser nye tal fra Boliga.dk.
4. februar 2009, 08:27 – opdateret 2. november 2010, 13:33
I december faldt udbudspriserne ellers for første gang i lang tid med under én milliard kroner, men efter nytår er der kommet fart på prisfaldene igen.
Sammenligner man denne januar med samme måned i de to foregående år, er der tale om en betydelig forskel i nedsættelserne.
I januar 2007 skar sælgerne 570 millioner kroner af salgsprisen, mens de udbudte boliger i 2008 havde et gennemsnitligt fald i januar på 1,3 milliard kroner.
Der er dog et stykke op til den hidtige rekord i prisafslag, som Boliga.dk har registreret siden første måling i januar 2007: Det største prisfald i perioden fandt sted i oktober 2008, da priserne blev justeret ned med 1,96 milliard kroner.









































