Del : SMS
Berlingske Business

Boligopsvinget breder sig til det meste af landet

Torsdag
Torsdag: Boligopsvinget breder sig til det meste af landet. Der er for alvor kommet gang i boligmarkedet igen. Priserne på huse og ejerlejligheder er højere end for et år siden i alle regioner, viser boligmarkedsstatistikken der blev offentliggjort torsdag morgen.

Der er for alvor kommet gang i boligmarkedet igen. Priserne på huse og ejerlejligheder er højere end for et år siden i alle regioner, viser boligmarkedsstatistikken, der netop er blevet offentliggjort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu kan boligejere i stort set hele landet glæde sig over, at friværdien vokser. På landsplan er huspriserne steget med 5,7 pct., mens ejerlejlighedspriserne er gået op med 9,6 pct. Det viser Realkreditforeningen og Realkreditrådets boligmarkedsstatistik for 1. kvartal 2015.

De største stigninger er sket i Region Hovedstaden, hvor den gennemsnitlige pris er ca. 8 pct. højere end for et år siden. Stigningen har været lidt mindre i Region Sjælland, Nordjylland og Midtjylland, hvor priserne er 5-6 pct. højere end sidste år, mens priserne på huse i Region Syddanmark er ca. 3 pct. højere.

(teksten fortsætter under grafikken)

Artiklen fortsætter under billedet
Boligtal regioner

Samtidig bliver der solgt markant flere boliger. Siden 1. kvartal sidste år er antallet af handler steget med 22 pct. i landet som helhed, og der er fremgang i alle landsdele. Faktisk skal vi helt tilbage til 2006 for at finde flere handler i en tilsvarende periode.

Minister vil fjerne husejernes klageadgang Vurdering

»Vi har længe set prisstigninger i Hovedstadsområdet, men nu stiger priserne i alle landets regioner. Det betyder, at folk skal have flere penge op af lommen, når de skal ud og købe et hus. Helt konkret er prisen på et typisk hus på 140 kvm. ca. 90.000 kr. højere end for et år siden,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Kun i 19 ud af 95 kommuner (med brugbare tal) har der ikke været prisstigninger inden for det seneste år. Man skal ikke længere end ét år tilbage, før det var omkring halvdelen, skriver Realkreditforeningen i en pressemeddelelse.

(teksten fortsætter under grafikken)

Artiklen fortsætter under billedet
Boligtal

»Boligmarkedet er ikke længere helt så skarpt opdelt. Det er ikke fordi, problemerne i landdistrikterne er forsvundet, og der er jo stadig 19 kommuner med deciderede prisfald. Priserne og antallet af handler stiger også mest omkring de større byer. Alligevel synes jeg godt, man kan glæde sig over opblødningen,« siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen.

bolig

Og det gør Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit:

»Dagens prisstigninger må betragtes som overordentligt flotte, også selv om der er tale om et 1. kvartal, hvor priserne normalt stiger pænt,« skriver hun i en kommentar.

Boligudbud

Boligøkonomen påpeger, at der er flere årsager til de stigende priser, men at det rentehug, 2015 blev indledt med, spiller en stor rolle.

»I årets første uger faldt renten nemlig mærkbart, hvilket resulterede i 30-årige boligrenter på bare to pct., og etårige boligrenter, der var decideret negative. Det gjorde det ikke blot billigere at være boligejer, men også nemmere at blive kreditgodkendt, og det kan nemt have inspireret nogle af de potentielle boligkøbere til at melde sig på banen.«

Samtidig kan man historisk se, at vendinger på boligmarkedet ofte begynder i og omkring København og landets andre store byer, hvorefter de gradvist breder sig til andre områder. Det sker i takt med, at priserne i byen når op i et leje, hvor bytteforholdet til en bolig i forstæderne eller oplandet bliver stadig mere attraktivt.

Boliglån

»Når priserne stiger i byerne, bliver det relativt billigere for boligkøberne at bosætte sig i forstæderne eller provinsen, og det giver boligkøbere et godt incitament til at overveje en alternativ beliggenhed til deres nye hjem. Når det er sagt, er det dog vigtigt at pointere, at der fortsat er mange steder i landet, hvor boligmarkedet har det svært,« understreger Lise Nytoft Bergmann med henvisning til de kommuner, hvor priserne stadig falder.

Der kan desuden være store forskel på, hvordan boligmarkedet har det indenfor den enkelte kommune, ikke mindst i kommuner, der både dækker land og by.

»Det er derfor stadig for tidligt at aflyse al krisesnak om boligmarkedet, også selv om dagens flotte tal berettiger til en vis tilfredshed,« skriver hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere