22. januar 2010, 05:09 – opdateret 2. november 2010, 14:46

De danske ejendomsmæglere har luppen rettet mod ethvert tegn på bedre tider på det hårdtprøvede boligmarked.

Et sådan tegn kom i går. Nye tal fra Realkreditrådet viste en prisstigning på 0,2 procent på landsplan fra tredje til fjerde kvartal sidste år og en stigning på 3,1 procent i hovedstadsområdet i samme periode.

Ejendomsmæglerne klapper da også i deres hænder:

»Vi er glade for tallene fra Realkreditrådet, fordi de underbygger det, vi har sagt gennem et stykke tid, at der sker en bedring på boligmarkedet - især i de større byer. Vi forventer en fremgang på 20 procent i antal handler i 2010 i forhold til 2009,« siger Niels H. Carstensen, kommunikationschef i Home.

Klap hesten

Men lektor på Copenhagen Business School Jens Lunde der har specialiseret sig i boligøkonomi, beder ejendomsmæglerne om at klappe hesten:

»Jeg kan sagtens forstå, at ejendomsmæglere er glade for, at den voldsomme nedtur for en kort bemærkning ser ud til at være bremset, for de har behov for at få solgt nogle boliger for at tjene nogle penge. Men husk nu på, at ejendomsmæglere repræsenterer sælgerne og ikke køberne,« siger Jens Lunde.

Han advarer køberne mod at lytte til ejendomsmæglernes udmeldinger om, at priserne ikke vil falde mere, og at bunden er nået:

»Det kan da godt være, at prisniveauet holder sig i en periode - som godt kan vare året ud - ja måske længere endnu. For mens kriseløsningerne fortsætter, vil boligmarkedet formentlig holde sig i ro. Men når den politik skal afvikles, er det meget sandsynligt, at boligpriserne så falder igen - og det måske endda ganske betragteligt,« siger Jens Lunde.

Han anbefaler således potentielle købere til at holde sig langt væk fra boligmarkedet, med mindre de har sparet så meget op, at de kan lægge 20-30 procent af boligens pris i udbetaling. For hvis de sætter sig for hårdt i forbindelse med købet af boligen, risikerer de ikke at have råd til at blive boende om nogle år.

Renten stiger

Men hvad er det så, der får boligøkonomen til at forudsige yderligere prisfald, når den nuværende, korte optur bliver til en ny nedtur?

For det første er renterne i øjeblikket historisk lave, de vil på et tidspunkt begynde at stige igen. Det vil gå hårdt ud over den store gruppe, som har taget flekslån. Det er især unge mennesker uden opsparing - altså de mest udsatte, for de har i særligt høj grad valgt denne låntype. De kan komme i store vanskeligheder og ende i en tvangsauktion.

Den stigende arbejdsløshed vil også presse boligpriserne nedad.

Samtidig er hullet i statskassen nu så stort, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har proklameret, at der skal strammes op. Det vil boligejerne også mærke i form af færre penge til forbrug og til at betale af på boliglånet:

»Selv om jeg meget gerne ville sige, at vi går mod bedre tider, er jeg ganske enkelt ikke i stand til det. For stort set alt peger i den modsatte retning, og det bør kommende boligkøbere være opmærksomme på,« siger Jens Lunde.

Fortsat skyer på himlen

Sydbanks chefanalytiker opfordrer også til ro:

»Dagens tal for boligmarkedet bør ikke bruges som løftestang for, at der snart er en skyfri himmel forude for boligmarkedet. Prisstigningerne skal med vores øjne primært ses i lyset af, at panikeffekten på boligmarkedet har været aftagende i kølvandet på de lavere renter, og at vi har undgået en økonomisk og finansiel nedsmeltning, som der var frygt for tilbage mod slutningen af 2008 og starten af 2009,« siger Christian Hilligsøe Heinig fra Sydbank.

Handelsbankens cheføkonom er overbevist om, at boligpriserne fortsat er for høje:

»Jeg er af den overbevisning, at priserne fortsat er for høje i forhold til, hvad almindelige mennesker har råd til at betale, hvis vi regner ud fra den lange, faste rente. Og de kommende prisfald vil formentlig komme, når renten begynder at kravle opad fra det rekordlave niveau,« siger Jes Asmussen fra Handelsbanken.